Ernæring

Stress, ernæring og terapi

Ved du, hvor mange systemer stress involverer og præger?


Altså virkelig, virkelig ved det?


Jeg ved ikke, om jeg virkelig, virkelig ved det, men efter denne weekends undervisning på Center for Ernæring og Terapi i omtalte emne, er jeg blevet rystet over omfanget. Fra mine terapeutiske uddannelser har jeg skolelært, hvordan kortisol – den store kort- og langstidsstressor – kan blive alt for dominerende og bedrive skade vidt og bredt. Og at terapeutiske interventioner i forhold til stress (selvfølgelig) handler om at skabe andre miljøer end det stressprovokerende og forhåbentlig som konsekvens opleve, hvordan kortisolniveauet lægger sig. Men at stress er ansvarligt for SÅ mange kaskader af fysiologiske uhensigtsmæssigheder, kom alligevel lidt bag på mig.


Derfor lige et par ord om mine nyvundne opdagelser (det skræmmende), og hvordan det kan bruges konstruktivt i en ernærings- og terapeutisk kontekst (det håbefulde), når alle os stressramte danskere (12 procent af befolkningen) skal finde hoved og hale i, hvordan vi kommer os fra stressen.


Jeg undskylder på forhånd, hvis det bliver en kende for science-nørdet, så jeg skal nok forsøge at levere følgende afsnit i den korte – og lette – version.


Så.


Der er tusind steder at starte, når vi skal smide sprog efter dette fænomen, så lige nu føler jeg for at kaste mig over vores mikrobiom. Vidste du, at der er mange, mange flere bakterier i vores krop end antallet af celler? Og at 36 procent af de metabolitter, som flyder rundt i vores blod, kommer fra bakterierne? 36 procent. Det er alligevel noget. Det vil med andre ord sige, at en stor del af ”hvad vi på kryds og tværs er”, er at henføre til, hvordan vores mikrobiom fungerer. Så hvis vi har et dårligt fungerende mikrobiom (dysbiose), lægger vi i kakkelovnen til ”dårlige” bakterie-metabolitter og dermed skæve påvirkninger. Som eksempel kan jeg nævne vores vigtige signalstof serotonin (en neurotransmitter med mange funktioner, og som ikke mindst er i fokus, når vi taler om depressioner), som i høj grad dannes ud fra tryptofan, og som også i høj grad dannes ud fra bakterien bifidobacterium infantis, og som altså er at finde i vores tarme. Så når vi tuller rundt med dysfunktioner i disse lag, skaber det unaturlige forekomster af omtalte bakterie, hvilket får betydning for vores krops evne til at danne serotonin. Så i dette åndedrag kunne man vel godt spørge, om det ikke var smart også at fokusere på ernæring og tarmbakterier, når vi arbejder med depressioner, i stedet for ensidigt at tænke ind i kure med antidepressiver.

Nå.

Men når det gælder stress, kommer det altså med et hav af konsekvenser:

  • Parasympatikus har konstant en forhøjet tone, hvilket påvirker blodgennemstrømning og peristaltik negativt
  • Produktion af slim nedsættes, hvilket øger permeabilitet (utæt tarm) og er årsag til for meget inflammation (hvilket efter manges mening er en af de vigtigste årsager til kroniske sygdomme)
  • Den forhøjede mængde kortisol i sig selv har en ødelæggende effekt for mikrobiota, som kan give dysbiose
  • Øget inflammation, som ligeledes kan give dysbiose
  • En højere mængde mastceller, som kan give øgede mængder histaminreaktioner
  • For meget af de to andre stressorer – adrenalin og noradrenalin – kan også give dysbiose
  • Øget smerteopfattelse, som i sig selv kan skabe lukkede, skæve cirkler, hvor man ikke kan se sig ud af smerterne andet end ved at ty til smertestillende (NSAID-tabletter), hvilket nedsætter mængden af mavesyre, som så igen kan skabe misvækst af de ”forkerte bakteriestammer” (eftersom en lille mængde mavesyre ikke yder den nødvendige beskyttelse)

Ja.

Alt sammen med stress som starter, og alt sammen med mulighed for at træde ind i endnu flere dårlige og skæve cirkler som beskrevet med den øgede smerteopfattelse. Altså hvor vi begynder at spise for meget medicin eller kaster os ud i for mange stimulanser (kaffe, smøger, alkohol, sukker) eller slet og ret brænder ud.


Ovenstående er kun en takt slået an i forhold til mikrobiom. Kun en takt. Og hvad der sker med vores hippocampus, vores binyrer, vores præfrontale cortex, vores limbiske system, vores lille årvågne amygdala, vores hjerte, samt alle vores psykologiske/følelsesmæssige/relationelle omstændigheder osv. osv., kræver et andet sprog, og kommer ligeledes med alverdens negative konsekvenser.


Så… what do to?


Vi skal simpelthen hæve barren, hvad angår at være alvorlige omkring denne sygdom. Vi skal virkelig, virkelig begynde at lytte aktivt, når krop og sind begynder at stress-kalde på os.


I min butik, hvis jeg lige skal gøre lidt blogg-reklame for mig selv, handler en stressbehandling først og fremmest om at være åben for, at stress kan være talende i mange systemer på en gang, og at disse systemer gensidigt påvirker hinanden. Det betyder med andre ord at undgå at have store gyldne systemer for, hvad der er den rigtige stressbehandling. Men at være individuelt orientereret. Hvad der er den rigtige behandling for din kollega ved hæve-sænke-bordet ved siden af dig, behøver ingenlunde at være rigtigt for dig.


Et eksempel er på sin plads. Hvis du i lang tid har levet efter SAD (standard american diet, hvor der er meget lidt grønt og meget lidt fokus på fibre, sunde fedtsyrer, gode kulhydrater osv.), vil det være oplagt at tænke ”fattigt mikrobiom” ind i din behandling. Så hvis du begynder at spise flere grøntsager, være mere fokuseret på præ- og probiotika (måske via både kost og tilskud), at du får spist langt flere fibre og indtager gode olier (hørfrøolie, avokadoolie, olivenolie, MCT-olie) vil det hurtigt skabe et bedre tarmmiljø og dermed hurtigt kunne nedbringe mængden af skæve inflammationstilstande, så immunforsvaret er mindre på arbejde, og du dermed begynder at få mere energi. Og med et andet energiniveau i hånden, kan du/vi bedre træde ind i de psykodynamiske dimensioner og drøfte, hvordan du måske ikke er verdensmester i grænsesætning eller måske ikke er verdensmester i at skabe ro eller måske ikke er verdensmester i at sørge for indimellem at tage i Frederiksberg Kurbad og slappe maks af.


Og omvendt.


Når du får et terapeutisk møde ind i det bævrende, ind i det usikre og ind i skammen over alle de ting, du ikke er god nok til (at være perfektionistisk) vil vagusnerven ”blive glad” og belønne dig med en roligere mave og et bedre tarmsystem.
Og således handler det om at få skudt sig i retning af positive og konstruktive cirkler, i stedet for kontinuerligt at blive trukket ned i dyndet af de syrlige og toksiske stresscirkler.


Så.


Den ernæringsmæssige vinkel kan med andre ord være et vigtigt redskab i stresshåndtering. Dette sammen med ”retten til” at udtrykke sig fra et inderligt sted.

Stress, ernæring og terapi

Stress, ernæring og terapi Ved du, hvor mange systemer stress involverer og præger? Altså virkelig, virkelig ved det? Jeg ved ikke, om jeg virkelig, virkelig ved det, men efter denne weekends undervisning på Center

Læs mere »

Kan faste nedsætte dit blodtryk?

Kan faste nedsætte dit blodtryk? Inden jeg svarer på det, bliver jeg nødt til at fortælle en historie om lakrids. Ja, lakrids. Det forholder sig nemlig sådan, at jeg har et tvangspræget forhold til

Læs mere »

Hvorfor er autofagi så sexet?

Hvorfor er autofagi så sexet? Fordi vi selv i nogen grad er i stand til at skrue på volumenknappen for autofagi, og fordi et velfungerende autofagi-system gør en positiv forskel ved mange typer udfordringer,

Læs mere »

Jimmy Hansen

Terapeut

Jeg er under uddannelse til ernæringsterapeut på CET, og således er artiklerne om ernæring (selvfølgelig) farvet af det. Functional Medicine (FM), som er en del af det teoretiske ophav på CET, plæderer for, at vores epigenetiske udtryk står i langt større indflydelse på vores mange systemer, end hvad den etablerede medicin vil vide af. Så i stedet for at tænke at det genetiske ophav er 70 pct. årsag til vores fysiske og psykiske kvababbelser, er det ifølge FM omvendt. At kun 30 pct. af vores sygdomme kan tilskrives gener. Det betyder med andre ord, at miljø, toksicitet, livsstil, ernæring, mad-absorbering og mikrobiom har enormt stor indflydelse på, hvorvidt vores kroppe og sind fungerer godt eller ej.

Jimmy Hansen

Seneste artikler ernæring
Seneste artikler pornoafhængighed
Seneste artikler rygestop
Priser

Priser

Sponsor

Tilmeld nyhedsbrev