Rygestop og selvudvikling

Rygestop og selvudvikling

Alle kan stoppe med at ryge. Tro mig. Seriøst. Alle. Også dig. Jeg har været professionel rygestoprådgiver i mange år, og når det kan lykkes for Hanne på 74 år, der i sin 50-årige ”rygekarriere” aldrig før havde forsøgt sig med et rygestop, for Jette, der ikke egentlig ønskede at stoppe, men som blev ”presset” til det af sin arbejdsplads, og for Michael, som pelsede 50 om dagen og ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig et liv uden smøger, kan det også lykkes for dig.

Det er de gode nyheder. At det faktisk er relativt let at dreje på nogle håndtag, således at du i en periode slipper cigaretterne og forhåbentlig oplever at kunne trække vejret anderledes dybt ned i dine lunger. At opleve nogle af de mange positive omstændigheder, der følger af ikke at være slave af disse hvide pinde.

De udfordrende nyheder er, at det ikke er helt så let at få dig væk fra smøgerne i længere tid ad gangen. På landsplan er den gennemsnitlige succesrate på godt 50 pct. ved rygestopkurser efter seks måneder (altså at du er røgfri seks måneder efter kursets afslutning). Rygning og dens tilknyttede afhængighed er med andre ord en kompliceret affære. En affære, som omhandler meget mere end at klistre dig til med nikotinplastre eller rygestoppiller. En affære, som efter min mening, skal sidestilles med alle de andre typer afhængigheder, vi kender til. Og som altså ofte stikker dybere end afhængighedens genstand.

Jeg er med på, at rygning ofte er anderledes ”uskyldigt” end at injicere sig i armen med heroin eller dreje fire baner coke ind i næsen. Og at et rygestop for mange mennesker ikke er andet end det. At slippe cigaretterne. Punktum. Derfor er et kursusforløb, hvor man inkluderer gruppeterapi/selvudvikling selvfølgelig ikke for alle. Men for en pæn procentdel af jer/os rygere (jeg har selv tidligere røget), bor der nogle skrøbeligheder under det praktiske rygestop, som kalder på opmærksomhed ud over almindeligt rygestop-sprog. Måske du oplever angst, måske har smøgerne dækket over et ubehandlet traume, måske du oplever alt for meget af den såkaldte toksiske skam, hvor nærmest alt får en kulør af ikke at være godt nok (at du ikke er god nok), eller måske du slet og ret kæmper med et alt for lavt selvværd. Den slags. Den slags, som kalder på mere end blot at lægge cigaretterne fra sig.

Det forholder sig ”desværre” sådan, at cigaretter, og de mange vaner, der er tilknyttet rygningen, morfes ind i vores nervesystemer og kroppe og ja, nærmest i vores hele gøren og laden. Det betyder med andre ord, at smøgerne ofte også kommer til at gøre det ud for en slags forsvar mod at mærke det vanskelige, mod at mærke det smertefulde og at være med det uudgrundelige. Og derfor kan et rygestop faktisk i den forbindelse være desto mere vanskeligt, fordi nøgenheden bliver så udtalt. For hvad skal du stille op med myldretankerne, den skæve skam eller det lave selvværd, når det efter rygestoppet uvægerligt dukker op til overfladen? Du har jo højst sandsynligt været vant til, at alt kan klares med en smøg. De ustyrlige tanker, den manglende evne til at sætte grænser eller økonomiens bekymringer klares med 20 sug på din rygepind, og så er alting faktisk godt igen. Altså for en stund.

Ja.

Så et forløb med rygestop og selvudvikling handler ikke mindst om, at du får en solid rygdækning, når det gælder om at kunne håndtere dig selv psykologisk og emotionelt i tiden efter smøgernes exit. At du får den… hvad skal vi kalde det… terapeutiske eller måske bare empatiske støtte og lederskab, der skal til, så det ikke er noget, du (igen) skal klare på egen hånd i hjørnet af din spisestue. Men at du har en gruppe og en rygestoprådgiver/gruppeterapeut, som arbejder for dig, og som selv udmærket er klar over, hvor vanskelig en opgave det er at smide disse forbandede smøger på hylden, men som også er med dig i alle de såkaldte ordløse lag. Alle de steder, hvor vi uanfægtet græder eller bliver irriterede eller er skamfulde. Og hvor vi overhovedet ikke aner, hvad fanden der sker med os. Men at vi bare begynder at mærke mange flere følelser og fornemmelser i kroppen. At der med andre ord arbejdes med dig og for dig. Eller som min supervisor plejer at sige, at der er et trommeskind i gruppen, som er med til at bære resonanserne, så vi ikke (som altid) ender med at tænke, at vi er helt alene i verden. Eller det mærkeligste dyr i skoven.

Der er stadig en del pladser tilbage på kurset, og de lidt mere praktiske omstændigheder kan du læse om her:

Gruppeforløb eller skrive på jimmyhansen51@gmail.comm eller tlf. 28554948 for yderligere information.

Rygestop og selvudvikling

Alle kan stoppe med at ryge. Tro mig. Seriøst. Alle. Også dig. Jeg har været professionel rygestoprådgiver i mange år, og når det kan lykkes for Hanne på 74 år, der i sin 50-årige ”rygekarriere” aldrig før havde forsøgt sig med et rygestop, for Jette, der ikke egentlig ønskede at stoppe, men som blev ”presset” til det af sin arbejdsplads, og for Michael, som pelsede 50 om dagen og ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig et liv uden smøger, kan det også lykkes for dig.

Det er de gode nyheder. At det faktisk er relativt let at dreje på nogle håndtag, således at du i en periode slipper cigaretterne og forhåbentlig oplever at kunne trække vejret anderledes dybt ned i dine lunger. At opleve nogle af de mange positive omstændigheder, der følger af ikke at være slave af disse hvide pinde.

De udfordrende nyheder er, at det ikke er helt så let at få dig væk fra smøgerne i længere tid ad gangen. På landsplan er den gennemsnitlige succesrate på godt 50 pct. ved rygestopkurser efter seks måneder (altså at du er røgfri seks måneder efter kursets afslutning). Rygning og dens tilknyttede afhængighed er med andre ord en kompliceret affære. En affære, som omhandler meget mere end at klistre dig til med nikotinplastre eller rygestoppiller. En affære, som efter min mening, skal sidestilles med alle de andre typer afhængigheder, vi kender til. Og som altså ofte stikker dybere end afhængighedens genstand.

Jeg er med på, at rygning ofte er anderledes ”uskyldigt” end at injicere sig i armen med heroin eller dreje fire baner coke ind i næsen. Og at et rygestop for mange mennesker ikke er andet end det. At slippe cigaretterne. Punktum. Derfor er et kursusforløb, hvor man inkluderer gruppeterapi/selvudvikling selvfølgelig ikke for alle. Men for en pæn procentdel af jer/os rygere (jeg har selv tidligere røget), bor der nogle skrøbeligheder under det praktiske rygestop, som kalder på opmærksomhed ud over almindeligt rygestop-sprog. Måske du oplever angst, måske har smøgerne dækket over et ubehandlet traume, måske du oplever alt for meget af den såkaldte toksiske skam, hvor nærmest alt får en kulør af ikke at være godt nok (at du ikke er god nok), eller måske du slet og ret kæmper med et alt for lavt selvværd. Den slags. Den slags, som kalder på mere end blot at lægge cigaretterne fra sig.

Det forholder sig ”desværre” sådan, at cigaretter, og de mange vaner, der er tilknyttet rygningen, morfes ind i vores nervesystemer og kroppe og ja, nærmest i vores hele gøren og laden. Det betyder med andre ord, at smøgerne ofte også kommer til at gøre det ud for en slags forsvar mod at mærke det vanskelige, mod at mærke det smertefulde og at være med det uudgrundelige. Og derfor kan et rygestop faktisk i den forbindelse være desto mere vanskeligt, fordi nøgenheden bliver så udtalt. For hvad skal du stille op med myldretankerne, den skæve skam eller det lave selvværd, når det efter rygestoppet uvægerligt dukker op til overfladen? Du har jo højst sandsynligt været vant til, at alt kan klares med en smøg. De ustyrlige tanker, den manglende evne til at sætte grænser eller økonomiens bekymringer klares med 20 sug på din rygepind, og så er alting faktisk godt igen. Altså for en stund.

Ja.

Så et forløb med rygestop og selvudvikling handler ikke mindst om, at du får en solid rygdækning, når det gælder om at kunne håndtere dig selv psykologisk og emotionelt i tiden efter smøgernes exit. At du får den… hvad skal vi kalde det… terapeutiske eller måske bare empatiske støtte og lederskab, der skal til, så det ikke er noget, du (igen) skal klare på egen hånd i hjørnet af din spisestue. Men at du har en gruppe og en rygestoprådgiver/gruppeterapeut, som arbejder for dig, og som selv udmærket er klar over, hvor vanskelig en opgave det er at smide disse forbandede smøger på hylden, men som også er med dig i alle de såkaldte ordløse lag. Alle de steder, hvor vi uanfægtet græder eller bliver irriterede eller er skamfulde. Og hvor vi overhovedet ikke aner, hvad fanden der sker med os. Men at vi bare begynder at mærke mange flere følelser og fornemmelser i kroppen. At der med andre ord arbejdes med dig og for dig. Eller som min supervisor plejer at sige, at der er et trommeskind i gruppen, som er med til at bære resonanserne, så vi ikke (som altid) ender med at tænke, at vi er helt alene i verden. Eller det mærkeligste dyr i skoven.

Der er stadig en del pladser tilbage på kurset, og de lidt mere praktiske omstændigheder kan du læse om her:

Gruppeforløb eller skrive på jimmyhansen51@gmail.comm eller tlf. 28554948 for yderligere information.