Psykoterapi

Uddannelsen til psykoterapeut tager fire år. Der findes mange forskellige psykoterapeutiske skoler med diverse temaer og betoninger af værktøjer og metodologier. I dette klientrum vægtes den eksistentielle oplevelsesorienterede tilgang, hvor ord som fænomenologi, klientcentreret tilgang og kongruens er vigtige. Af de mange redskaber, der findes inden for denne retning, nævnes i det følgende nogle af de vigtigste.

“Stolene” – et genialt gestaltterapeutisk værktøj

Det måske mest powerfulde terapeutiske redskab, der findes. Det kan bare noget. Og virker altid. Og kan bruges i alle mulige forskellige situationer;

dilemmaer
ufærdige situationer
manglende evne til at sætte grænser
udfordringer med selvværd
de svære afhængigheder
og meget mere

Følgende video viser, hvordan det kan udspille sig.

Fokusering

Gendlin er en helt. Fokusering stammer fra hans arbejde i 1970’erne, hvor han på nogle måder tog et opgør med de på det tidspunkt ret dominerende psykoanalytiske og kognitive traditioner, hvor brug af ord, ord, ord fyldte meget. Ikke sådan at forstå at Gendlin ikke brugte ord i terapien, men han inkluderede de indre følte fornemmelser og lod dem spille en central rolle. Så når maven knuger sig sammen, kan det betyde noget. Måske at man er nervøs. Men det er ikke sikkert. Hvis vi er for hurtige til at drage konklusioner omkring vores indre affekter, kan vi gå glip af vigtig information.

Så Gendlin og hans kolleger udviklede metodikker, hvor klienten – i kontakt med terapeuten – dvælede ved de kropslige fornemmelser og sammen undersøgte, hvad de mon er et udtryk for. Krop og psyke er vævet ind i hinanden, og når vores talte og tænkte ord stemmer overens med, hvad vores indre rent faktisk har på hjerte, har vi en næsten sikker opskrift til forløsning, frihed og større grader af indsigt.

Emotionsfokuseret terapi

Som navnet antyder, er der fokus på emotioner og formidling af disse. Selve den psykoterapeutiske skole EFT er kompleks, og respekterer ligesom alle mulige andre terapeutiske skoler de skuldre, vi står på, hvor diverse pionerer har lagt stenene for os, ikke mindst Sigmund Freud. Så selvom psykoanalysen i dag ikke har fordums udbredelse eller magt, bliver mange af Freuds tanker som det naturligste inkorporeret i det teoretiske ophav.

Et af de spændende aspekter ved EFT er dets nuancering af følelser, hvor man blandt andet skelner mellem primære og sekundære følelser. En primær følelse er givet ved, at der er overensstemmelse mellem de indre og ydre forvaltninger. Så hvis man irriteres over sin partners (uretfærdige) irettesættende facon, kan en primær følelsesforvaltning være, at man mærker et sug i mave og bryst og retter et dosseret sprog i retning af sin kæreste. ”Skat, den er sgu lige i overkanten. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg har behov for, at vi taler anderledes til hinanden på det punkt”.

Ved at ”give lov” til at mærke de løb, der følger af det måske grænseoverskridende sprog, ens partner leverer, og samtidigt udtrykke sig i overensstemmelse med situationen, får man på en gang sat en grænse (en sund grænse vel at mærke), mærket sine følelser og også udtrykt sit behov. Den type adfærd skaber altid kontakt. Bedre kontakt. Mere kontakt. Og faktisk også mere kærlighed.

En sekundær følelsesforvaltning handler om det samme, bare med modsatte briller. Så når omtalte irritation dukker op, lukker man måske ned (og af forskellige årsager) og giver sig til at ruminere over situationen. Nuet bliver ikke brugt til at mærke, udtrykke, sætte grænser og etablere behov. Nej, man bliver såret og såretheden ændres måske fra irritation til ked af det hed. Man forvandler så at sige en primær følelse til en sekundær, og det skaber alle mulige udfordringer.