Ernæring

Kost og rygestop

Hvilken type kost skal du spise i forbindelse med dit rygestop?

Ja.

Det er jo lige det.

På uddannelsen til ernæringsterapeut bliver vi konstant tudet ørerne fulde af ordet individualitet. Individualitet, individualitet, individualitet. At vi mennesker er så forskellige og kommer med så uens baggrunde, at det ikke længere giver mening i en kostmæssig kontekst at male med de brede pensler. Eller i det mindste ikke kun at gøre det. At tiden burde være moden til i langt højere grad at (dybde)kigge (kan man sige det på dansk?) på det enkelte menneske og tage bestik derfra.

Det gælder selvfølgelig også for os eksrygere (eller rygere). At ja, vi har rygningen til fælles, men hvad angår alle mulige andre forhold: mikrobiota, fordeling af makronæringsstoffer, immunfunktion, genetisk og epigenetisk ophav, toksiner, metabolisering, afgiftning, samt fordøjelse og absorption, er vi lige så forskellige som alle andre.

 

Så.

Eller hvis… hvis nu jeg med kniven på struben skulle sige noget generaliserende omkring kost og rygestop, ville jeg slå ned to steder.

For det første at have et nøje øje for inflammationsmarkører, og hvordan vi via rygningen har udsat vores kroppe for ekstremt høje niveauer af det såkaldte oxidative stress. Altså hvor vi ved hvert eneste sug på smøgen har tilført vores biokemi et uhørt højt antal frie radikaler, som i for store mængder er seriøst højtråbende ballademagere, og som kan foranledige mange negative dominoeffekter i vores væv. Ikke mindst med forhøjet inflammation til følge.

At Google antiinflammatorisk kost kan være ikke så lidt uoverskueligt, da der er så mange bud om begrebet. En nogenlunde sikker vej til at nedsætte kroppens inflammation er, efter min mening, at gå stenhårdt efter en bred pallette af grønt. Således at du mængdemæssigt som minimum fylder halvdelen af tallerkenen op med plantebaseret mad ved hvert eneste måltid: altså kål, salat, tomater, rodfrugter, agurker, asier, aubergine, avokado, fennikel, bønner, løg, broccoli… osv. Det vigtige er forskellighed. At vi hver eneste dag udsætter vores fordøjelsessystem for en uens sammensætning af grønt. Derved bidrager vi til en sund tarmflora, en hurtigere transporttid, et sundere fordøjelsesmiljø og en gladere mave, hvilket tilsammen kommer med en kaskade af positive konsekvenser; både for miljøet i vores celler, men også for vores immunforsvar, for vores hormon- og neuralkommunikation og ja, som et inflammationshæmmende greb. Hvis du vil tage skridtet videre, kunne et tilskud med C-og E-vitaminer også være støttende i en antioxiderende kontekst. Hvad du ellers kan mangle af cofaktorer og coenzymer er lidt for omfattende at rulle ud i denne kontekst. Generelt set mangler danskere ofte A-vitaminer, B6, magnesium, D-vitaminer, folsyre samt jern (kilde: Nye Boller på Suppen side 38 af Mia Damhus). Husk dog, at det altid er bedst og mest virksomt at få sine antiinflammatoriske virkninger fra kosten.

Den anden ting, jeg ville slå ned på, hvis altså jeg fik kniven på struben og skulle sige noget om emnet, er lidt mere strengt. Det handler om vores blodsukker og håndtering af dette. Jeg vil nemlig påstå, at rygere er dårligere til at styre blodsukker end ikkerygere. Og inden du bliver sur på mig, så lad mig lige rulle argumentet lidt ud. Det forholder sig nemlig sådan, at blodsukkeret stiger en smule, når vi ryger (hvilket er en af grundene til, at vi har en kunstig slankekur kørende, når vi pelser smøger). Vores måde at takle blodsukker på har med andre ord været temmelig autonomt. At vi rygere ikke har skænket det så mange tanker. Hvis vi er lave på energi, snupper vi en smøg. Bum. Det er det. Vi tænker ikke på at stabilisere blodsukkeret via avokadoer, økologisk peanutbutter, langkædede polymerer eller omega-3 og -6. Nej. Vi drøner ud under halvtaget, suger maks igennem og tænker så lidt over livet. Og så er vi klar til at valse tilbage på vores arbejdspind og være effektive – fulde af fornyet energi.

Det åbner dog op for flere uheldigheder. Ikke mindst det med at tage på i vægt efter et rygestop. Hvis vi er ukloge, hvad angår takling af vores blodsukker, er der langt højere risiko for at kiloene sætter sig, ligesom der faktisk er meget højere risiko for at få et rygetilbagefald, da træthed ved lavt blodsukker ”kalder” på smøgerne.

Derfor: Googl ”håndtering af blodsukker” og gå på opdagelse.

Stress, ernæring og terapi

Stress, ernæring og terapi Ved du, hvor mange systemer stress involverer og præger? Altså virkelig, virkelig ved det? Jeg ved ikke, om jeg virkelig, virkelig ved det, men efter denne weekends undervisning på Center

Læs mere »

Kan faste nedsætte dit blodtryk?

Kan faste nedsætte dit blodtryk? Inden jeg svarer på det, bliver jeg nødt til at fortælle en historie om lakrids. Ja, lakrids. Det forholder sig nemlig sådan, at jeg har et tvangspræget forhold til

Læs mere »

Hvorfor er autofagi så sexet?

Hvorfor er autofagi så sexet? Fordi vi selv i nogen grad er i stand til at skrue på volumenknappen for autofagi, og fordi et velfungerende autofagi-system gør en positiv forskel ved mange typer udfordringer,

Læs mere »

Jimmy Hansen

Terapeut

Jeg er under uddannelse til ernæringsterapeut på CET, og således er artiklerne om ernæring (selvfølgelig) farvet af det. Functional Medicine (FM), som er en del af det teoretiske ophav på CET, plæderer for, at vores epigenetiske udtryk står i langt større indflydelse på vores mange systemer, end hvad den etablerede medicin vil vide af. Så i stedet for at tænke at det genetiske ophav er 70 pct. årsag til vores fysiske og psykiske kvababbelser, er det ifølge FM omvendt. At kun 30 pct. af vores sygdomme kan tilskrives gener. Det betyder med andre ord, at miljø, toksicitet, livsstil, ernæring, mad-absorbering og mikrobiom har enormt stor indflydelse på, hvorvidt vores kroppe og sind fungerer godt eller ej.

Jimmy Hansen

Seneste artikler ernæring
Seneste artikler pornoafhængighed
Seneste artikler rygestop
Priser

Priser

Sponsor

Tilmeld nyhedsbrev