
Hvorfor får kvindelige rygere så mange rynker?
Hvorfor får kvindelige rygere så mange rynker? Og hvad kan de gøre ved det? Tja. Hvis vi skal tyvstarte med det sidste, så kommer et all in rygestop selvfølgelig ind på en solid førsteplads.
I know.
Du gider ikke høre om alt det lort, du kan pådrage dig ved at ryge.
I forvejen er I/vi rygere (jeg er selv eksryger) et jaget folkefærd. Og når vi tilmed skal fodres med alverdens påmindelser om helbredsmæssige konsekvenser, får man lyst til at kaste op. I get it.
Så.
Min artikel her er derfor mindre fokuseret på, ”at hvis du ikke stopper med at ryge, risikerer du at få refluks”-ish, men snarere orienteret imod de ernæringsmæssige muligheder, du kan gribe til. Det er trods alt lettere at stryge forbi grøntafdelingen i Superbrugsen, samt aflægge din lokale helsekost et besøg end at bedrive et all in rygestop.
Først – dog – et par linjer om nikotin og glatte muskler. Ja, glatte muskler. Det er dem, der er uden for vores viljes kontrol, imens de tværstribede muskler er dem, du flasher, når du viser dig frem på Ishøj Strand. Det forholder sig nemlig sådan, at nikotin får disse glatte muskler til at slappe af. Og det er faktisk ret meget mere skadeligt, end det nok lyder. Bunden af vores spiserør er som en flaskehals, hvor glatte muskler fra hver side sørger for at klemme sammen, så vi undgår et syre-tilbageløb fra maven. Og så har du nok allerede gættet det. Når disse vigtige muskler utidigt slappes af, bliver der skævt manipuleret med evnen til at regulere denne mavens øverste lukkemuskel, og så er det lettere for mavesyren at løbe tilbage op i spiserøret med halsbrand og smerte til følge.
Og når rygningen så tilmed faktisk også foranlediger en højere produktion af mavesyre, lægges der for alvor i kakkelovnen til denne ærgerlige lidelse.
Jeg vil ikke i denne kontekst gå for langt ind i PPI-produkterne (mavesyrehæmmerne, som godt 600.000 danskere jævnligt er på), blot sige, at hvis du som ryger er blevet sat på disse PPI’ere, kan du nemt havne i seriøst skæve cirkler, fordi den rigtige mængde mavesyre er så vigtig for nedbrydning af proteiner, for optag af visse mineraler og som første forsvar imod antistoffer.
Nå.
Du har refluks og vil gerne gøre noget ved det (og er måske ikke helt klar til at kassere smøgerne endnu). Det bliver selvfølgelig for omfattende i en blog-kontekst at gå for langt ind i ernæringsterapiens overvejelser, så jeg lister i det følgende nogle af de hyppige årsager på refluks op – og de tilhørende muligheder for at komme sig.
Stress – måske den vigtigste udløser, da den foranlediger så mange negative konsekvenser og tilhørende skæve cirkler. SÅ: sæt ressourcer af til at takle din stress. Der er jo tusind millioner hjemmesider og ideer til, hvordan du kan gøre det, så det handler mere om at finde det rigtige tilbud til dig, og at du tager det alvorligt.
Fødevareallergier – når vi spiser noget, som kroppen finder farligt, øges mængden af histamin, og som er både lokalirriterende og forøger syreproduktionen, ligesom det betyder at maveindholdet tømmes langsommere ud i 12-fingertarmen. Find derfor ud af, om der er bestemte fødevarer, du er negativt reagerende på – fx gluten og mælkeprodukter – og tag det ud af kosten.
Magnesiummangel – jeps, den er god nok. Mangel på magnesium kan få glatte muskler til at slappe for meget af, og da det anslås, at over 50 procent af den danske befolkning får for lidt, er det en god ide at rette sit fokus i den retning. Magnesium findes især i nødder, bønner, grøntsager, avokado, fisk, kød og vand. Du kan selvfølgelig også købe det som tilskud, dog skal du være opmærksom på, at du samtidigt får et tilskud af B6. Hvis du lider af nyre- eller hjertesygdomme, skal du lige forbi din læge, inden du kaster dig over de store magnesiumtilskud.
Helicobacter pylori – opdagelsen af denne bakterie har revolutioneret behandlingen af mavesår – heldigvis – så ved at fjerne bakterien, kan vi komme os. Nogle af symptomerne fra mavesår kan minde om refluks, altså halsbrand og sure opstød. Tjek med din læge, hvis du har mistanke om, at dine udfordringer skyldes det.
Og så lige et par stykker mere, som er enklere at gå til.
Undgå at spise for sent om aftenen og lad være med at drikke for meget vand til måltiderne. Drik vand et godt stykke før og efter indtag af mad.
Der er MANGE andre gode råd (og husråd) i forbindelse med denne problemstilling, såsom brug af aloe, lakrids og fløde. Smid meget gerne dine overvejelser og erfaringer om emnet ind tråden (følg eventuelt facebookgruppen “Rygestop, ernæring og selvudvikling” her.)
Kilder
https://drhyman.com/blog/2013/09/26/7-steps-reverse-acid-reflux/
https://www.hopkinsmedicine.org/health/conditions-and-diseases/smoking-and-the-digestive-system
https://healthfully.com/effects-of-nicotine-on-the-muscles-4617277.html
https://www.nature.com/articles/aps20155
https://www.pharmakon.dk/forskning/apoteksnetvaerk/paa-vej-mod-mere-hensigtsmaessig-brug-af-laegemidler/
Hvorfor får kvindelige rygere så mange rynker? Og hvad kan de gøre ved det? Tja. Hvis vi skal tyvstarte med det sidste, så kommer et all in rygestop selvfølgelig ind på en solid førsteplads.
Hvorfor får rygere refluks? I know. Du gider ikke høre om alt det lort, du kan pådrage dig ved at ryge. I forvejen er I/vi rygere (jeg er selv eksryger) et jaget folkefærd. Og
Hvorfor rygere burde elske C-vitaminer Er du ikke klar til at tage stop-springet? Måske du så er klar til at springe ud i lidt større mængder C-vitaminer. Rygningen dræner din krops niveauer af C-vitaminer.
Følelser og rygestop Eller. Undertrykker du følelser, når du ryger og i givet fald hvordan? Og hvorfor skulle det være et problem? Halvtaget Du kender det nok. Den der fornemmelse af, at noget i
Selvudvikling og rygestop Hvorfor er selvudvikling så vigtigt et aspekt ved et rygestop? Og hvad er selvudvikling – egentlig? Måske man kan sige, at rygning og selvudvikling er dikotomier. Rygning er synonymt med stilstand
Meditation og rygestop Jeg tror, jeg er i tvivl. Hvad mener du? For mig har meditation været et sikkert go-to-værktøj, når jeg igennem årene på forskellig vis har været udfordret. Og et værktøj, der
Meditation og rygestop Nej. Men der er dog en flok ting, du skal være vågen omkring. Fra naturens side får du en kunstig slankekur foræret, når du pelser smøger. Sådan er det i hvert
Egentlig lå det ikke i kortene at jeg skulle blive professionel rygestoprådgiver, men da en tidligere klassekammerat puffede mig i den retning, valgte jeg at tage et weekendkursus i rygestop, og således blev det til over syv års konsulentarbejde for kommuner og virksomheder inden for dette område. Et job, jeg faktisk blev ret forelsket i, fordi rygning, rygestop og rygepsykologi er vildt komplekse størrelser, som kræver en indsats at sætte sig ind i, og fordi jeg mødte så mange fantastiske mennesker undervejs. I dag tilbyder jeg rygestoprådgivning individuelt og i grupperegi. Du kan eventuelt følge facebookgruppen ”Rygestop og selvudvikling” her og skriv på jimmyhansen51@gmail.com for datoer for opstart af næste gruppeforløb i rygestop.