Ernæring

Hvorfor er autofagi så sexet?

Fordi vi selv i nogen grad er i stand til at skrue på volumenknappen for autofagi, og fordi et velfungerende autofagi-system gør en positiv forskel ved mange typer udfordringer, herunder forhøjet blodtryk, hjertekar-sygdomme, gigt, Alzeimers, overvægt, flere typer cancer og også psykiske og psykiatriske skævheder.

Bum.

Så måske lige et par ord om, hvad det er for noget. Det der autofagi.

Strengt etymologisk betragtet betyder autofagi ”at spise sig selv”. Vi er fra naturens side udstyret med evner til at rydde op efter os selv, hvor kroppens ubrugelige ting og sager, som flyder rundt i vores systemer, smides ind en ”ph-forbrændingsovn” (cellernes lysosymer), som via et højt syre- og enzymindhold brækker tingene i stykker og enten smider dem ud med badevandet eller genbruger de brugbare dele.

Autofagi er en evne, alle levende organismer er udstyret med, og som foregår hele livet igennem, nogle gange i højere grad andre gange i mindre grad – efter behov – og efter hvad vi foretager os.

Så.

Det er jo alt sammen meget godt. Men selvom autofagi i nogen grad er ”naturgivent”, påvirkes det også af ”udefrakommende” faktorer, herunder især type og mængde af mad. Den typiske vestlige mad med store mængder raffineret sukker, usunde fedtsyrer og færdigretter nedsætter autofagifunktionen. Det samme gør alt for store mængder mad, ikke mindst hvis du småspiser hele tiden og ikke egentlig har pauser undervejs.

Og du kender det jo nok godt. At du ikke har lyst til at spise, når du fx er ramt af influenza. Dette skyldes ikke mindst xenofagi, som er en af underfunktionerne under makro-autofagi, og som æder af de fremmedlegemer, der gør os syge. Det forholder sig nemlig sådan, at når vi nedsætter vores kaloriemængde, øger det cellernes evne til at bedrive autofagi, og det er således medvirkende til at få os hurtigere op på dupperne.

Autofagi kom for alvor på kortet, da japaneren Yoshinori Ohsumi i 2016 vandt Nobels pris i medicin for hans mange års forskning inden for dette emne. Siden da er der forsket vidt og bredt i autofagi, og kontinuerligt dukker der nye og spændende studier op om, hvordan vi aktiverer det, og ikke mindst hvad det hjælper mod.

Så lige nu – i skrivende stund – er de fleste enige i, at de to overordnede håndtag at dreje på for at forøge/aktivere sin autofagi er:

1 Gør faste til en fast bestanddel af dit liv

2 Undgå den ”klassiske” vestlige kost, men spis i stedet masser af planteføde (og kulhydrater, som ikke drastisk forøger dit glukæmiske indeks), spis gode fedtsyrer, få en moderat mængde kød, med mindre du er vegetar, samt den rigtige mængde mineraler og vitaminer (som er meget individuelt). Og så er der en lang række fødevarer, som i sig selv fremmer autofagi: grøn te, gurkemeje, ingefær, hvidløg, visse svampe, bergamot, berberin, resveratrol (rødvin) og MCT-olie (i øjeblikket kan man købe en halv liter i Netto for 90 kroner (normalt koster den mængde MCT-olie 240 kroner i en helsekost)).

Stress, ernæring og terapi

Stress, ernæring og terapi Ved du, hvor mange systemer stress involverer og præger? Altså virkelig, virkelig ved det? Jeg ved ikke, om jeg virkelig, virkelig ved det, men efter denne weekends undervisning på Center

Læs mere »

Kan faste nedsætte dit blodtryk?

Kan faste nedsætte dit blodtryk? Inden jeg svarer på det, bliver jeg nødt til at fortælle en historie om lakrids. Ja, lakrids. Det forholder sig nemlig sådan, at jeg har et tvangspræget forhold til

Læs mere »

Hvorfor er autofagi så sexet?

Hvorfor er autofagi så sexet? Fordi vi selv i nogen grad er i stand til at skrue på volumenknappen for autofagi, og fordi et velfungerende autofagi-system gør en positiv forskel ved mange typer udfordringer,

Læs mere »

Jimmy Hansen

Terapeut

Jeg er under uddannelse til ernæringsterapeut på CET, og således er artiklerne om ernæring (selvfølgelig) farvet af det. Functional Medicine (FM), som er en del af det teoretiske ophav på CET, plæderer for, at vores epigenetiske udtryk står i langt større indflydelse på vores mange systemer, end hvad den etablerede medicin vil vide af. Så i stedet for at tænke at det genetiske ophav er 70 pct. årsag til vores fysiske og psykiske kvababbelser, er det ifølge FM omvendt. At kun 30 pct. af vores sygdomme kan tilskrives gener. Det betyder med andre ord, at miljø, toksicitet, livsstil, ernæring, mad-absorbering og mikrobiom har enormt stor indflydelse på, hvorvidt vores kroppe og sind fungerer godt eller ej.

Jimmy Hansen

Seneste artikler ernæring
Seneste artikler pornoafhængighed
Seneste artikler rygestop
Priser

Priser

Sponsor

Tilmeld nyhedsbrev