Hvordan man kommer videre, er selvfølgelig individuelt og afhænger af alt muligt. Hvad man har med sig fra tidlig tid, i hvilken grad man er ramt, hvad der ligger til grund for at have slået sig ind på denne vej, og hvilke ressourcer man har med sig. Men en enkelt norm gælder dog; at afholdenhed er eneste farbare vej. Man giver heller ikke et menneske, som misbruger heroin, bare et par gram heroin hver måned og tænker, at det kan vedkommende sagtens styre. På det område er der efterhånden bred enighed om, at heroin er så vanedannende, hvad angår at kapre hjernen, at det udelukkende er en vej med enten eller. Sådan er det også med tvangsmæssig brug af porno.

Det er ofte temmelig komplicerede ”puslespil”, der skal lægges, før man på et tidspunkt kan erklære sig omme på den anden side. Dog er det muligt at lægge dette stof fra sig og påbegynde et liv langt mere i overensstemmelse med de værdier, der bor på ens inderside.

Det kan virkelig anbefales at youtube ”nofab” og ”nonut” og følge de gutter, som har gået vejen, og som åbent står frem og fortæller om deres rejse.

 

Copyright © Jimmy Hansen 2020