Faste

Et af tidens store buzzord inden for ernæring, biohacking og som middel til at få det bedre både psykisk og fysisk er faste. Så hvad handler den megen ståhej om?

Faste er på ingen måder en ny gebet. Tværtimod. Mange af de store religioner har faste med som en del af deres hele ophav, ligesom mennesket helt tilbage til tidlig tid til dengang, vi var samlere og jægere, jævnligt fastede. Eller. Var nødt til at faste givet de ydre omstændigheder, hvor man ikke kunne vide sig sikker på at få mad hver dag.

Faste er med andre ord vævet ind i os på kryds og tværs, så at forsøge sig på i en snæver hjemmesidekontekst at dække hele området er at slå for stort et brød op. Jeg vil derfor fremhæve et enkelt af de store og betydningsfulde øjeblikke i ”fastens historie”, og som efter min mening kan forklare en del af den megen hype, nemlig da japaneren Yoshinori Ohsumi vandt Nobelspris i medicin i 2016 for autofagi.

Et af tidens store buzzord inden for ernæring, biohacking og som middel til at få det bedre både psykisk og fysisk er faste. Så hvad handler den megen ståhej om?

Faste er på ingen måder en ny gebet. Tværtimod. Mange af de store religioner har faste med som en del af deres hele ophav, ligesom mennesket helt tilbage til tidlig tid til dengang, vi var samlere og jægere, jævnligt fastede. Eller. Var nødt til at faste givet de ydre omstændigheder, hvor man ikke kunne vide sig sikker på at få mad hver dag.

Faste er med andre ord vævet ind i os på kryds og tværs, så at forsøge sig på i en snæver hjemmesidekontekst at dække hele området er at slå alt for stort et brød op. Jeg vil derfor fremhæve et enkelt af de store og betydningsfulde øjeblikke i ”fastens historie”, og som efter min mening kan forklare en del af den megen hype, nemlig da japaneren Yoshinori Ohsumi vandt Nobelspris i medicin i 2016 for autofagi.

“The best of all medicines
is resting and fasting"

Benjamin Franklin

At æde sig selv

Autofagi betyder at ”æde sig selv” og handler dybest set om, at kroppens celler er udstyret med evnen til at rydde op og genbruge. En yderst nyttig egenskab, da ting jo ellers hober sig op. Men eftersom det moderne menneske spiser så meget dårligt mad og alt for meget af det, har cellerne ikke tid til at bedrive ”ordentligt autofagi”, da de hele tiden bombarderes med næringsstoffer at forholde sig til. Celler skal med andre ord have ”arbejdsro”, før de træder ind i den eftertragtede autofagi-tilstand. Eftertragtet, fordi autofagi og det hyppigt at få ryddet op i og genbrugt de forskellige ernæringsmæssige efterladenskaber forbindes med lavere risiko for mange typer livsstilssygdomme. Såsom diabetes 2, degenerative neurologiske udfordringer, gigt, skæve kolesteroltal, en mindskning af inflammation, mindre oxidativt stress og som anticancer. Og hvem ønsker ikke det?

Og her kommer faste (naturligvis) ind i billedet. For når man slet og ret undlader at spise, sættes der gang i disse processer. Noget, som alle kan opnå, og som aldrig er for sent, uanset hvilken alder man har.

Men også på den psykiske side viser det sig, at faste har mange fordele. Det øger:

Energiniveauer

HGH

Noradrenalin

Kontakt indadtil og til ens emotionelle jeg

Mental klarhed

Og meget mere

Der er mange forskellige måder at faste på. Det kan være såkaldt intermediate fasting (IF), hvor man vælger at have et spisevindue på X antal timer om dagen og så faster derudover. Man kan også faste en dag engang imellem eller gøre sig i længere fasteperioder på måske 3-4 dage et par gange om året.

I en terapeutisk kontekst er det oplagt at bruge faste, da det kan give den nødvendige støtte for at komme videre. Fx inden for afhængighedernes (lumske) univers er det et potent middel til at erhverve sig den styrke, der skal til for at tage det sidste skridt ud af afhængigheden.

At æde sig selv

Autofagi betyder at ”æde sig selv” og handler dybest set om, at kroppens celler er udstyret med evnen til at rydde op og genbruge. En yderst nyttig egenskab, da ting jo ellers hober sig op. Men eftersom det moderne menneske spiser så meget dårligt mad og alt for meget af det, har cellerne ikke tid til at bedrive ”ordentligt autofagi”, da de hele tiden bombarderes med næringsstoffer at forholde sig til. Celler skal med andre ord have ”arbejdsro”, før de træder ind i den eftertragtede autofagi-tilstand. Eftertragtet, fordi autofagi og det hyppigt at få ryddet op i og genbrugt de forskellige ernæringsmæssige efterladenskaber forbindes med lavere risiko for mange typer livsstilssygdomme. Såsom diabetes 2, degenerative neurologiske udfordringer, gigt, skæve kolesteroltal, en mindskning af inflammation, mindre oxidativt stress og som anticancer. Og hvem ønsker ikke det?

Og her kommer faste (naturligvis) ind i billedet. For når man slet og ret undlader at spise, sættes der gang i disse processer. Noget, som alle kan opnå, og som aldrig er for sent, uanset hvilken alder man har.

Men også på den psykiske side viser det sig, at faste har mange fordele. Det øger:

Energiniveauer

HGH

Noradrenalin

Kontakt indadtil og til ens emotionelle jeg

Mental klarhed

Og meget mere

Der er mange forskellige måder at faste på. Det kan være såkaldt intermediate fasting (IF), hvor man vælger at have et spisevindue på X antal timer om dagen og så faster derudover. Man kan også faste en dag engang imellem eller gøre sig i længere fasteperioder på måske 3-4 dage et par gange om året.

I en terapeutisk kontekst er det oplagt at bruge faste, da det kan give den nødvendige støtte for at komme videre. Fx inden for afhængighedernes (lumske) univers er det et potent middel til at erhverve sig den styrke, der skal til for at tage det sidste skridt ud af afhængigheden.