Tao/tantra
Der er så mange områder, omkring hvilke vi excellerer i Vesten, men når det gælder seksualitet og evne til at trække veksler på det dyb i os, der hidrører dette emne, befinder vi os udviklingsmæssigt et sted i stenalderen. Og det er rigtig ærgerligt, da seksualitet kan så meget og i en terapeutisk kontekst, ikke mindst, huser en skatkiste af muligheder.
Der er så mange områder, omkring hvilke vi excellerer i Vesten, men når det gælder seksualitet og evne til at trække veksler på det dyb i os, der hidrører dette emne, befinder vi os udviklingsmæssigt et sted i stenalderen. Og det er rigtig ærgerligt, da seksualitet kan så meget og i en terapeutisk kontekst, ikke mindst, huser en skatkiste af muligheder.
Seksualitet er velsagtens en af de største kilder til glæde og fornøjelse for os mennesker, men kan også være årsag til nogle af de dybeste frustrationer og psykiske udfordringer. For om vi vil det eller ej, er vi identitetsmæssigt givet så meget ved vores seksualitet, at det sætter et præg i vores hele ophav. Eller et vandmærke om man vil. Et vandmærke, der kan så meget. Der kan give os det forløsende og opløftende, lede os på sporet af nyttig viden, give os større selvværd og selvfølelse og føle os forbundet med… ja, med livet, vores partner og os selv. På den modsatte side af de tanker kan seksualitet i den grad anspore til skævheder. Til fornemmelsen af forkerthed, til den aparte spejling af sig selv med omgivelserne, hvor sidstnævnte er det normale og førstnævnte det mærkeligste dyr i skoven, og ikke mindst til det tvangsprægede, hvor man føres på vildspor – ind i de lukkede cirkler, hvor ulykkeligheden og adskillelsen bor.
Seksualitet huser med andre ord store kræfter, og det er disse kræfter, der i en terapeutisk kontekst er spændende at forsøge at både tøjle, slippe fri og bruge som nyttige pejlemærker til vækst. Så hvis vi tillader os i en skamfri kontekst at dvæle ved og dykke ind i seksualitetens væsen, kan det åbne op for mange muligheder. Dog med fed understregning af skamfri. Det forholder sig nemlig sådan, at seksualitet er det område i menneskets forvaltning, som er mest belagt med skam. Tænk nu, hvis du åbner op for en hemmelig fantasi, der har boet på din inderside i årtier, og du mødes med uforståenhed ellers måske endda en smule misbilligelse fra terapeutens side? Hvad mon det vil gøre med dit sikkert i forvejen ekstremt høje skamniveau? Hvis ikke det var oppe under loftet, kan du være sikker på, at det havner over skorstenen efter en sådan omgang. Og den slags skal man ikke spøge med. Det kan om noget skabe skæve furer hjernen, reaktivere gammelt stof og måske også traumatisere.
Nå.
Seksualitet er velsagtens en af de største kilder til glæde og fornøjelse for os mennesker, men kan også være årsag til nogle af de dybeste frustrationer og psykiske udfordringer. For om vi vil det eller ej, er vi identitetsmæssigt givet så meget ved vores seksualitet, at det sætter et præg i vores hele ophav. Eller et vandmærke om man vil. Et vandmærke, der kan så meget. Der kan give os det forløsende og opløftende, lede os på sporet af nyttig viden, give os større selvværd og selvfølelse og føle os forbundet med… ja, med livet, vores partner og os selv. På den modsatte side af de tanker kan seksualitet i den grad anspore til skævheder. Til fornemmelsen af forkerthed, til den aparte spejling af sig selv med omgivelserne, hvor sidstnævnte er det normale og førstnævnte det mærkeligste dyr i skoven, og ikke mindst til det tvangsprægede, hvor man føres på vildspor – ind i de lukkede cirkler, hvor ulykkeligheden og adskillelsen bor.
Seksualitet huser med andre ord store kræfter, og det er disse kræfter, der i en terapeutisk kontekst er spændende at forsøge at både tøjle, slippe fri og bruge som nyttige pejlemærker til vækst. Så hvis vi tillader os i en skamfri kontekst at dvæle ved og dykke ind i seksualitetens væsen, kan det åbne op for mange muligheder. Dog med fed understregning af skamfri. Det forholder sig nemlig sådan, at seksualitet er det område i menneskets forvaltning, som er mest belagt med skam. Tænk nu, hvis du åbner op for en hemmelig fantasi, der har boet på din inderside i årtier, og du mødes med uforståenhed ellers måske endda en smule misbilligelse fra terapeutens side? Hvad mon det vil gøre med dit sikkert i forvejen ekstremt høje skamniveau? Hvis ikke det var oppe under loftet, kan du være sikker på, at det havner over skorstenen efter en sådan omgang. Og den slags skal man ikke spøge med. Det kan om noget skabe skæve furer hjernen, reaktivere gammelt stof og måske også traumatisere.
Nå.
“Love is a decision
- not an emotion.”
Tao Te Ching
Men når det gælder ”visdom” omkring seksualitet, halter vi som sagt – efter min mening – virkelig bagefter på disse breddegrader. Vi kan godt lide med stolthed i attitude at dyrke ideen om os som det første land i verden med frigivelse af porno. Men hvor gode er vi til at tale om og vækste ind i seksualitet? Og hvad vil det egentlig sige? Hvor gode er vi som samfund til at give hinanden den tid, der skal til for at seksualitetens hemmeligheder og skamfulde hjørner kan komme frem? Hvor gode er vi til at skabe det rum af sikkerhed, der gør, at vores seksuelle kvababbelser drejes andre steder hen?
Vi er vildt dårlige. Og selv i parforholdenes indbyrdes kommunikation formår vi ikke at løsne os fra seksualitetens tvangsprægede greb. Det er i hvert fald min erfaring med de par, jeg har arbejdet med. At end ikke med vores intime partner tør vi åbne for sluserne til ”det seksuelle urhav”. Og det er ikke nogens ”skyld”. Vi er blot institutionaliseret ind i en måde at være på på dette område, hvor der ikke gives point for at være seksuelt kloge. En omstændighed, der ikke mindst skal tilskrives kristendommens indtog fra de tidlige århundreder e.v.t. For faktisk var den antikke verden helt anderledes fokuseret på seksualitet, og som det naturligste filosoferede med Eros, som de kaldte det.
Så.
Men når det gælder ”visdom” omkring seksualitet, halter vi som sagt – efter min mening – virkelig bagefter på disse breddegrader. Vi kan godt lide med stolthed i attitude at dyrke ideen om os som det første land i verden med frigivelse af porno. Men hvor gode er vi til at tale om og vækste ind i seksualitet? Og hvad vil det egentlig sige? Hvor gode er vi som samfund til at give hinanden den tid, der skal til for at seksualitetens hemmeligheder og skamfulde hjørner kan komme frem? Hvor gode er vi til at skabe det rum af sikkerhed, der gør, at vores seksuelle kvababbelser drejes andre steder hen?
Vi er vildt dårlige. Og selv i parforholdenes indbyrdes kommunikation formår vi ikke at løsne os fra seksualitetens tvangsprægede greb. Det er i hvert fald min erfaring med de par, jeg har arbejdet med. At end ikke med vores intime partner tør vi åbne for sluserne til ”det seksuelle urhav”. Og det er ikke nogens ”skyld”. Vi er blot institutionaliseret ind i en måde at være på på dette område, hvor der ikke gives point for at være seksuelt kloge. En omstændighed, der ikke mindst skal tilskrives kristendommens indtog fra de tidlige århundreder e.v.t. For faktisk var den antikke verden helt anderledes fokuseret på seksualitet, og som det naturligste filosoferede med Eros, som de kaldte det.
Så.
“Tantra is for extremists,
but balanced extremists.”
Frederick Lenz
I forhold til hvordan man skal gribe dette omfangsrige område i menneskets psyke og krop an, giver det efter min opfattelse rigtig god mening at dreje sig i retning af den østlige visdom med fokus på især Tao og tantra. Tao er at hidrøre fra Kina og Japan, mens tantra oprinder fra Indien og Tibet. På nogle måder minder de meget om hinanden, men der er også forskelle.
Personligt og fagligt er jeg inspireret af Mantak Chia og danske Neel Fasting. Sidstnævnte ikke mindst, fordi hun ikke er bange for at tale om det mørke i seksualiteten. Om skyggerne. Om det, der er forbudt og skamfuldt, og så placere det i en tantrisk energetisk ramme. Noget, som er guld værd for klienter med besværlige fantasier, for det nytter ikke noget bare at skubbe dem ind under gulvtæppet. For hvad har de på hjerte, hvorfor er de kommet, hvad kan man bruge dem til, og kan man ændre det tvangsprægede aspekt ved deres huseren?
I forhold til Tao og ikke mindst Mantak Chia er der et stort og fascinerende fokus på at arbejde med og håndtere energi. I vesten er vi vant til, at når det seksuelle tryk er for højt, at så skal det forløses i en udløsning/orgasme. I Tao arbejder man den modsatte vej og forsøger i højere og højere grad at rumme ”trykket” og endda gøre det større, så man kan få andre typer tilfredsstillelse. Faktisk det, de kalder kropslige orgasmer.
I en terapeutisk kontekst er det givtigt at have mere konkrete værktøjer til håndtering af skæve fantasier og tvangsprægede lukkede seksuelle cirkler. For ja, tingene hænger sammen. Når vi er ramt på sjælen, er vi også ofte ramt på vores seksualitet, og det kan fodre sig selv i negative, repetitive cirkler, mens en frigørelse af seksuel energi og ditto frigørelse af viden kan være en givtig sten på vejen til et mere frit, glædesfuldt og lykkeligt liv.
I forhold til hvordan man skal gribe dette omfangsrige område i menneskets psyke og krop an, giver det efter min opfattelse rigtig god mening at dreje sig i retning af den østlige visdom med fokus på især Tao og tantra. Tao er at hidrøre fra Kina og Japan, mens tantra oprinder fra Indien og Tibet. På nogle måder minder de meget om hinanden, men der er også forskelle.
Personligt og fagligt er jeg inspireret af Mantak Chia og danske Neel Fasting. Sidstnævnte ikke mindst, fordi hun ikke er bange for at tale om det mørke i seksualiteten. Om skyggerne. Om det, der er forbudt og skamfuldt, og så placere det i en tantrisk energetisk ramme. Noget, som er guld værd for klienter med besværlige fantasier, for det nytter ikke noget bare at skubbe dem ind under gulvtæppet. For hvad har de på hjerte, hvorfor er de kommet, hvad kan man bruge dem til, og kan man ændre det tvangsprægede aspekt ved deres huseren?
I forhold til Tao og ikke mindst Mantak Chia er der et stort og fascinerende fokus på at arbejde med og håndtere energi. I vesten er vi vant til, at når det seksuelle tryk er for højt, at så skal det forløses i en udløsning/orgasme. I Tao arbejder man den modsatte vej og forsøger i højere og højere grad at rumme ”trykket” og endda gøre det større, så man kan få andre typer tilfredsstillelse. Faktisk det, de kalder kropslige orgasmer.
I en terapeutisk kontekst er det givtigt at have mere konkrete værktøjer til håndtering af skæve fantasier og tvangsprægede lukkede seksuelle cirkler. For ja, tingene hænger sammen. Når vi er ramt på sjælen, er vi også ofte ramt på vores seksualitet, og det kan fodre sig selv i negative, repetitive cirkler, mens en frigørelse af seksuel energi og ditto frigørelse af viden kan være en givtig sten på vejen til et mere frit, glædesfuldt og lykkeligt liv.