Klokken er 9. Jeg holder på Bryggen og er ved at fylde diesel på taxaen, da første kunde melder sin ankomst. Jeg har endnu ikke fået skrevet mig ind i kørebogen, men pyt. Det står ned i stænger, så hun kan bare vente i taxaen, imens jeg får klaret brændstof og betaling. Nørreport er destinationen, og hun er mildt sagt stresset. Metroen er nede på grund af nattens skybrud, og i hendes verden kommer man ikke for sent på job.


En klog mandlig tøjekspedient

På Nørreport får jeg fluks en ny kunde. Han er i samme båd: stresset, ved at komme for sent på sit job i Fields og frustreret over Metroen. Jeg er selv ved at blive stresset over ikke at have fået skrevet mig ind i kørebogen. Han fortæller mig, at han står i butik, fordi han elsker tøj. Da han siger det, skyller der en følelse af kærlighed eller spontan glæde igennem mig. Det lyder nok lidt sjovt, men jeg tænker ikke særlig tit på mandlige tøjekspedienter. Ikke, fordi de ikke er lige så vigtige som… ja, taxichauffører eller psykoterapeuter eller læger eller politikere eller journalister, men jeg har bare aldrig hørt en mandlig tøjekspedient erklære sit fag sin kærlighed. Han er virkelig cool, together, sjov, vidende, nysgerrig og stiller også spørgsmål til mig. Da vi når rundkørslen ud for DR-byen, er Ørestads Boulevard spærret af. WTF. Så må vi køre udenom. Jeg begynder at ane, at dette bliver en taxadag, jeg ikke vil glemme foreløbig. På den anden side af afspærringen ved Vejlands Alle holder der en varevogn med uniformerede betjente. De vifter aggressivt bilisterne videre. ”Man skulle tro, det var en terrortrussel,” siger tøjekspedienten tørt. Det styrtregner, ruderne dugger, og trafikken snegler sig frem.

Pinligt... det er pinligt

 

Oversvømmelse i Fields

Ved Fields sætter næste (desperate) kunde sig ind i taxaens tørvejr. Han har hele morgenen kæmpet med toiletterne i Fields, som er ved at gå over sine bredder. Han sveder, er kamptræt og skal hjem og se fodbold. Han har spillet Oddset og håber på at vinde 2200 kr., hvis blandt andet Liverpool løber af med sejren. Jeg kan godt forstå ham. Det er skide hårdt at tjene sine penge på at gøre rent. Det var sådan, jeg finansierede min uddannelse til psykoterapeut på EFT-instituttet – ved at gøre rent og vaske trapper. Ved arbejdsdagens start bestræbte jeg mig altid på at være i zen, men når jeg havde slæbt den skide spand op på femte sal igen og igen og igen, var jeg efter otte timer så udkørt, at ordene sindsro og zen var vasket ud af mit ordforråd.

 

Besøg fra Los Angeles

Jeg har en fornemmelse af, at København er i en form for undtagelsestilstand. Det er lidt skræmmende. Politiets biler gør det ud for afspærring mange af stederne. De blå blink er overvældende. Nok fordi trafikken næsten står stille, og den tunge regn skaber en oscillerende effekt igennem de fugtige bilruder. Mine kunder er fra Los Angeles. En far og datter. Hun har valgt at læse design i England, så de vil lige agere turister i Skandinavien inden semesterstart. De skal til Hovedbanen. Jeg samlede dem op ved Christiansborg, og vi er nået frem til Glyptoteket. Taxametret står på 177 kr. Det er lidt pinligt, synes jeg. Hvad vil de ikke tænke om taxakørsel i København i fremtiden? Jeg orienterer dem naturligvis om vandsituationen, og de forsøger at forstå. Jeg kommer til at tænke på orkanen Katrina, da den i 2005 hærgede New Orleans og på, hvor skrøbelig vores civilisation egentlig er. Selvfølgelig er der stor forskel på amerikanske og danske beredskabsplaner, men alligevel… byen brød jo nærmest ud i anarki. Det gør København nok ikke, men at en enkelt nats heftig regn kan ændre en bys stemning så radikalt, er slående.

 

Peter ”Gait”

Det er ved at være eftermiddag. Jeg får en tur til Skovlunde. Thank god! Jeg er ved at gå fuldkommen kold af at holde i kø. Lidt luft vil gøre godt. ”Kunder ved Ballerup Superarena”, beeper det frem på computerskærmen.

Skovlunde og Ballerup er naboer, så jeg tager chancen og drøner derud. Yes! Jeg samler fire kinesere op, der skal til lufthavnen. Det er fandeme en god tur. Lidt over 500 dask koster det. De har set badminton og er i højt humør. Det smitter af. De spørger mig, hvordan man udtaler Peter Gades navn. Vi griner lidt over det bløde danske ”d”. Hvis man kører den helt ud, sidder tungen faktisk halvt ud af munden, også selvom man er kineser. ”Ga…DDDD…e”. Det viser sig, at de har høje stillinger i Nokia og er bosiddende i Finland. ”Hvorfor er Nokia ikke længere med i det mobile

Kinesere på besøg i Ballerup

førerfelt”, vil taxichaufføren vide. Og det får jeg deres version af under forudsætning af, at jeg ikke gengiver oplysningerne. Så det må forblive uskrevet. Men det slår mig, hvor interessant det er at komme ”bag om kulisserne” på denne vis.

 

Fire indere på madlavningskursus

Vi nærmer os midnat. Trafikalt er det endelig ved at blive en normal søndag, hvor der er langt imellem bilerne, og det næsten kun er taxaerne, som præger bybilledet. Politiet har dog stadig afspærret store dele af byen, og deres blå blink er ikke mindre iøjnefaldende her ved nattetid. Min sidste tur er fire indere, som har været på madlavningskursus i det indre Kbh. De skal tilbage til deres hotel. Vi har ingen kontakt, men de snakker i et væk og klukler. Jeg tænker lidt på sprog, mens jeg kører ud mod Amager. Hvor sjovt det er, at historien former forskellige lyde og tungebevægelser, som tilsammen skaber mening for forskellige folkefærd. Jeg fatter hat indisk, men kan ikke lade være med at smile, når de bryder ud i latter. Og på den vis taler vi jo alle sammen med samme sprog. Peter Lund Madsen skriver i sin bog Dr. Zukaroffs Testamente, at der er større genmæssig forskel i en chimpanseflok, end der er på hele jordens befolkning. Den tanke godter jeg mig lidt ved og føler mig tættere på de fire fremmede fra Indien, da jeg sætter dem af.

 

Fyraften

Tilbage på Bryggen. Gisp… På en normal søndag kører man som taxichauffør 2500 kr. ind. Jeg har i dag haft kunder for 5154 kr. Det er min personlige rekord. Slet ikke så tosset, men fuck, hvor er jeg træt. Mine dyner kalder på mig. Og i morgen skal jeg igen agere behandler, så jeg må hellere få noget søvn.

Copyright © Jimmy Hansen, 2020