Ernæring

Et stort emne. Kæmpe faktisk. Og ladet med enorme spændinger, da emnet polariserer og har mange forskellige skoler og traditioner. Så hvad skal man lige tro på? Selvfølgelig skal man støtte sig til sin læge og de råd/vejledninger, man kan få derfra. Men eftersom medicinstudiet har så lidt vægt på ernæring, som det har, kan det være utilfredsstillende at blive spist af med en flok piller hos lægen, når nu man har en tro på, at omlægning af kost kan gøre en forskel. Så måske det er klogt både at lytte til lægen og at orientere sig udad.

Så hvad er det ”rigtigste” udad? Et seriøst vanskeligt spørgsmål at besvare, da området er hyllet i så mange interesser og interessenter. Og hvor forskellige skoler kan optræde nærmest polariseret over forskellige emner. Altså hvor en tradition anbefaler masser af fruktose, og at det er svaret på mange af vores livsstilsudfordringer, mens en anden mener, at sukker, uanset hvilken form det kommer i, er gift for kroppen. Nogen mener at kokosolie, og masser og masser af det, er svaret på det hele, mens andre slutter, at kokosolie er skadeligt, fordi det indeholder en så høj mængde mættet fedt. Og så er der hele snakken omkring faste, og hvordan den af nogle anses for at være svaret, i bestemt form, på nærmest alle vores sygdomme, så mener andre, at det kan være skadeligt, og at man skal holde sig til de tre måltider om dagen, som er myndighedernes anbefalinger.

Et stort emne. Kæmpe faktisk. Og ladet med enorme spændinger, da emnet polariserer og har mange forskellige skoler og traditioner. Så hvad skal man lige tro på? Selvfølgelig skal man støtte sig til sin læge og de råd/vejledninger, man kan få derfra. Men eftersom medicinstudiet har så lidt vægt på ernæring, som det har, kan det være utilfredsstillende at blive spist af med en flok piller hos lægen, når nu man har en tro på, at omlægning af kost kan gøre en forskel. Så måske det er klogt både at lytte til lægen og at orientere sig udad.

Så hvad er det ”rigtigste” udad? Et seriøst vanskeligt spørgsmål at besvare, da området er hyllet i så mange interesser og interessenter. Og hvor forskellige skoler kan optræde nærmest polariseret over forskellige emner. Altså hvor en tradition anbefaler masser af fruktose, og at det er svaret på mange af vores livsstilsudfordringer, mens en anden mener, at sukker, uanset hvilken form det kommer i, er gift for kroppen. Nogen mener at kokosolie, og masser og masser af det, er svaret på det hele, mens andre slutter, at kokosolie er skadeligt, fordi det indeholder en så høj mængde mættet fedt. Og så er der hele snakken omkring faste, og hvordan den af nogle anses for at være svaret, i bestemt form, på nærmest alle vores sygdomme, så mener andre, at det kan være skadeligt, og at man skal holde sig til de tre måltider om dagen, som er myndighedernes anbefalinger.

“To eat is a necessity,
but to eat intelligently is an art.”

François de la Rochefoucauld

Så. Mit irriterende svar er, at det vigtigste er at have sig selv med. At have anker i sig. Dette fordi udover ovenover benævnte ernæringsmæssige mangestrittende positioner og polariseringer er kostens indflydelse på krop og sind også dybt individuelt. Hvor noget kan virke fremragende for en type krop og sind, kan det have helt andre (måske negative) virkninger for naboen. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke kan lade os inspirere af forskellige strømninger, men efter min mening er det vigtigste, at man lytter til sig selv, og at det aldrig bliver fanatisk. Altså hvor man i sin orientering kommer til at lukke sig om sig selv. Fx handler den såkaldte seksugers-forbandelse om, at sindet har en tendens til at skubbe alt andet væk, hvis et middel eller en kostretning har virket i seks uger. Derfra holder man sig strengt og nærmest rituelt til denne kur, diæt eller kost-ide i årevis, også selvom krop og sind har det elendigt. Og det er selvfølgelig en rigtig dårlig ide. Det optimale er, at man hele tiden mærker og lytter efter, hvad der er godt for ens krop og sind. Og endda også gør det i periodevis eller sæsonbestemt, så hvad der om sommeren virker rigtig godt, kan om vinteren have den modsatte virkning.

Ja. Sorry, for at male det så kompliceret op, men hellere det end at stikke dig blår i øjnene. Og selvfølgelig er der styring og forslag fra undertegnedes side, men metodologien er ligesom den øvrige terapeutiske forvaltning på denne side givet ved fænomenologi, hvor trial and error er konge.

Så. Et par negerende eksempler er på sin plads. Nogle gange er det lettere at gå den modsatte vej og tale om, hvad vi med nogenlunde sikkerhed ved, er dårligt for krop og sind og så tage udgangspunkt i det.

Så. Mit irriterende svar er, at det vigtigste er at have sig selv med. At have anker i sig. Dette fordi udover ovenover benævnte ernæringsmæssige mangestrittende positioner og polariseringer er kostens indflydelse på krop og sind også dybt individuelt. Hvor noget kan virke fremragende for en type krop og sind, kan det have helt andre (måske negative) virkninger for naboen. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke kan lade os inspirere af forskellige strømninger, men efter min mening er det vigtigste, at man lytter til sig selv, og at det aldrig bliver fanatisk. Altså hvor man i sin orientering kommer til at lukke sig om sig selv. Fx handler den såkaldte seksugers-forbandelse om, at sindet har en tendens til at skubbe alt andet væk, hvis et middel eller en kostretning har virket i seks uger. Derfra holder man sig strengt og nærmest rituelt til denne kur, diæt eller kost-ide i årevis, også selvom krop og sind har det elendigt. Og det er selvfølgelig en rigtig dårlig ide. Det optimale er, at man hele tiden mærker og lytter efter, hvad der er godt for ens krop og sind. Og endda også gør det i periodevis eller sæsonbestemt, så hvad der om sommeren virker rigtig godt, kan om vinteren have den modsatte virkning.

Ja. Sorry, for at male det så kompliceret op, men hellere det end at stikke dig blår i øjnene. Og selvfølgelig er der styring og forslag fra undertegnedes side, men metodologien er ligesom den øvrige terapeutiske forvaltning på denne side givet ved fænomenologi, hvor trial and error er konge.

Så. Et par negerende eksempler er på sin plads. Nogle gange er det lettere at gå den modsatte vej og tale om, hvad vi med nogenlunde sikkerhed ved, er dårligt for krop og sind og så tage udgangspunkt i det.

“It's difficult to think anything but pleasant thoughts while eating a homegrown tomato.”

Lewis Grizzard

Sukker – og det fysiske

Karamellisering (glykosylering) af kroppen er en rigtig dårlig ide. Når vi spiser for meget raffineret sukker, som vores moderne mad bugner af, kan det skubbe negativt til de mange fine balancer, kroppen fødes med, og blandt andet foranledige insulinresistens, som er vejen mod diabetes II. Når den høje mængde sukker ikke bruges som energi i vores celler, kan den lagres som fedt rundt omkring i kroppen, hvilket især er farligt, når det sætter sig på de indre organer og bug, eftersom det kan føre til uheldige signalstoffer, som sætter kroppen i bål og brand (for meget inflammation). En anden alvorlig konsekvens er, at sukkeret kan karamellisere. Det betyder det samme, som når du karamelliserer sukker i en gryde. Det branker og kan blive til karamel. Kort fortalt sætter det immunforsvaret på overarbejde, det øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper, og så påvirker det vores kollagene fibre og skaber skæve strukturelle ændringer (Fra Usund til Sund – af Oscar Umahro Cadogan, s. 107).

Sukker – og den psykiske del

Et kæmpe emne. Og et ret betændt et, vil jeg næsten påstå. Så hvor skal man lige starte… hvis vi tager et pænt langt skridt tilbage i tiden, say 300.000 år, hvor de fleste forskere er enige i, at homo sapiens, som vi kender den i dag, stammer, var vi udelukkende jægere og samlere. Det betød, at vi levede af de bær, frugter og grøntsager, naturen kunne tilbyde os, samt de vilde dyr vi kunne nedlægge. Det betød også, at vi kunne gå i dagevis uden at få mad, da der ganske enkelt ikke var mad at få. Menneskets krop har således været vant til at træde ind og ud af ketose (en tilstand, hvor kroppen bruger ketoner som brændstof i stedet for glucose). For 10.000 år siden skete der et stort skift, da mennesket faldt over agerbrug, og hvor det blev norm at spise et fast måltid om dagen. Og faktisk skal vi kun 200 år tilbage i tiden til den industrielle revolution, hvor ideen om tre faste måltider om dagen bliver tradition. Det er med andre ord ekstremt nyt tænkt ind i et større evolutionært billede, at vi spiser så mange måltider om dagen, som vi gør. At vi så derudover for ikke så forfærdelig mange årtier siden fandt på at tilføje mellemmåltider til de tre måltider, har ikke mindsket omtalte evolutionære ernæringsmæssige diskrepans. Vores kroppe og hjerner er ganske enkelt ikke vant til at få så mange måltider og så hyppige insulinresponser (insulin rejser sig, hver gang vi putter noget i munden), hvilket efter manges mening forklarer mange af vores livsstilssygdomme. Nå. Men for ikke at gøre dette punkt alt for langt, vil jeg kort sige, at sukker aldrig i vores historie har været så tilgængeligt, og så meget proppet ind i vores mad, som det i dag er tilfældet. Og at det skaber skæve både kropslige og hjernemæssige konsekvenser. Det sidste givet ved ikke mindst afhængighedstilstande af sukker, hvor forøgelse af dopamin ved indtag kan blive problematisk. Og i modsætning til fedt, hvor kroppen helt naturligt aktiverer leptin og cholecystokinin for at skabe mæthedsfornemmelse, sker det ikke på samme måde med sukker.

Sammenhæng mellem mikrobiom og serotonin

Serotonin er et signalstof (og hormon) med flere funktioner. En af dem er, at det giver os fornemmelsen af glæde og velvære, og dette stof dannes for en stor dels vedkommende i tarmen. Ja, tarmen.  Det betyder, at hvis tarmene og vores mikrobiom har det godt, vil vi lettere kunne danne de stoffer i tarmene, der er nødvendige for at få den rigtige mængde serotonin. Og modsat. Hvis vores mikrobiom er dysfunktionelt, skaber det et skævt fundament, som rækker ind i produktionen af omtalte stof (Hjernens nye liv – David Perlmutter s. 81-83). En kostomlægning kan med andre ord påvirke tarmsystemet positivt, og derved kan vi ad naturens vej øge mængden af serotonin (eller rettere mængden af bakterien bifidobacterium infantis, som gør tryptofan (aminosyre) tilgængeligt, og sidstnævnte er et forstadie til serotonin).

Det psykiske

Serotonin er strengt nødvendigt for at føle glæde. I modsætning til dopamin, som er kroppens stærkeste belønningshormon, er serotonin mere knyttet til oplevelsen af at føle sig tilfreds. Altså ikke lige så ”hidsigt” som dopamin. Manglen på serotonin kan således have negative psykiske konsekvenser, hvilket er derfor medicinalbranchen har koncentreret sig så meget om denne neurotransmitter.

Rygning (og det fysiske)

Det hører måske ikke til ernæring, men er alligevel et område, vi forbinder med konstant at føre noget til munden, nemlig rygning. Det tilskrives godt 14.000 danske dødsfald om året. Når man ryger, forurener man systematisk sine væv på kryds og tværs via de mange partikler, som findes i cigaretter (godt 4000 stoffer per smøg, hvoraf 67 er bevist kræftfremkaldende). En af de mange negative konsekvenser, rygning bærer med sig, er det såkaldte oxidative stress. Oxidativt stress handler om, hvor mange frie radikaler man har i sit blod, kontra antioxidanter. For mange frie radikaler er ikke godt, da det kan foranledige en række uheldige omstændigheder, såsom dårlige kolosteroltal, herunder åreforkalkning, blodpropper og et hjerte, der er alt for meget på arbejde… Og ellers står de negative konsekvenser i kø… forøget risiko for: lungekræft (og alle mulige andre typer cancer), KOL, hjerneblødning, diabetes, lungebetændelse, astma, blindhed, grå stær, paradentose, leddegigt, hoftebrud og nedsat fertilitet.

Det psykiske

Rygning er et kompliceret fænomen, eftersom det ud over ovenover omtalte fysiske konsekvenser også har store implikationer for psyken. Nikotinen, som er cigaretternes afhængighedsmateriale, konkurrerer med hjernens acetylkolin, fordi det ligner denne neurotransmitter til forveksling, og lægger sig således i høj grad i de hjernemæssige spor, der handler om belønning. Så ergo gælder det, at mange rygere knytter rygning op til retten til belønning. Noget, der kan udspille sig i alle af livets levede aspekter. Fra kollegiale kontekster, hvor pausen og snakken med sine kolleger i rygepausen er den helt rigtige belønning, til at pelse en smøg efter rengøringen, over til de mere emotionelle belønninger, hvor en smøg er det helt rigtige, når man føler sig deprimeret eller vred eller stresset. Det sidste er selvfølgelig ikke mindst det, der er interessant i en terapeutisk kontekst, da skæv forvaltning af følelser ofte er en stor del af forklaringen på ikke at have anker i sig. Hvis ellers vedkommende er motiveret til et rygestop, kan det virkelig give en solid støtte til at være i bedre kontakt med sine indre forvaltninger.

Ja.

Ovenstående er blot tre eksempler på, hvordan ernæring indvirker på krop og psyke. Og en fremstilling, som selvfølgelig er præget af min subjektive viden og indsigt. Min påstand er således, at ingen har et samlet overblik over, hvordan de forskellige ernæringsdele påvirker krop og hjerne. Der er ganske enkelt for mange faktorer at tage hensyn til. Den rigtigste metodologi, efter min mening, er derfor at finde og følge forskere, institutioner og databaser, man nærer tillid til, og som beskæftiger sig med ens interesseområder. Eller som man er ”tvunget til” at have interesse i i forhold til de potentielle kropslige eller psykiske udfordringer, man står med. Men selvfølgelig hele tiden gøre det med et øje for det konstruktivt kritiske.

Sukker – og det fysiske

Karamellisering (glykosylering) af kroppen er en rigtig dårlig ide. Når vi spiser for meget raffineret sukker, som vores moderne mad bugner af, kan det skubbe negativt til de mange fine balancer, kroppen fødes med, og blandt andet foranledige insulinresistens, som er vejen mod diabetes II. Når den høje mængde sukker ikke bruges som energi i vores celler, kan den lagres som fedt rundt omkring i kroppen, hvilket især er farligt, når det sætter sig på de indre organer og bug, eftersom det kan føre til uheldige signalstoffer, som sætter kroppen i bål og brand (for meget inflammation). En anden alvorlig konsekvens er, at sukkeret kan karamellisere. Det betyder det samme, som når du karamelliserer sukker i en gryde. Det branker og kan blive til karamel. Kort fortalt sætter det immunforsvaret på overarbejde, det øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper, og så påvirker det vores kollagene fibre og skaber skæve strukturelle ændringer (Fra Usund til Sund – af Oscar Umahro Cadogan, s. 107).

Sukker – og den psykiske del

Et kæmpe emne. Og et ret betændt et, vil jeg næsten påstå. Så hvor skal man lige starte… hvis vi tager et pænt langt skridt tilbage i tiden, say 300.000 år, hvor de fleste forskere er enige i, at homo sapiens, som vi kender den i dag, stammer, var vi udelukkende jægere og samlere. Det betød, at vi levede af de bær, frugter og grøntsager, naturen kunne tilbyde os, samt de vilde dyr vi kunne nedlægge. Det betød også, at vi kunne gå i dagevis uden at få mad, da der ganske enkelt ikke var mad at få. Menneskets krop har således været vant til at træde ind og ud af ketose (en tilstand, hvor kroppen bruger ketoner som brændstof i stedet for glucose). For 10.000 år siden skete der et stort skift, da mennesket faldt over agerbrug, og hvor det blev norm at spise et fast måltid om dagen. Og faktisk skal vi kun 200 år tilbage i tiden til den industrielle revolution, hvor ideen om tre faste måltider om dagen bliver tradition. Det er med andre ord ekstremt nyt tænkt ind i et større evolutionært billede, at vi spiser så mange måltider om dagen, som vi gør. At vi så derudover for ikke så forfærdelig mange årtier siden fandt på at tilføje mellemmåltider til de tre måltider, har ikke mindsket omtalte evolutionære ernæringsmæssige diskrepans. Vores kroppe og hjerner er ganske enkelt ikke vant til at få så mange måltider og så hyppige insulinresponser (insulin rejser sig, hver gang vi putter noget i munden), hvilket efter manges mening forklarer mange af vores livsstilssygdomme. Nå. Men for ikke at gøre dette punkt alt for langt, vil jeg kort sige, at sukker aldrig i vores historie har været så tilgængeligt, og så meget proppet ind i vores mad, som det i dag er tilfældet. Og at det skaber skæve både kropslige og hjernemæssige konsekvenser. Det sidste givet ved ikke mindst afhængighedstilstande af sukker, hvor forøgelse af dopamin ved indtag kan blive problematisk. Og i modsætning til fedt, hvor kroppen helt naturligt aktiverer leptin og cholecystokinin for at skabe mæthedsfornemmelse, sker det ikke på samme måde med sukker.

Sammenhæng mellem mikrobiom og serotonin

Serotonin er et signalstof (og hormon) med flere funktioner. En af dem er, at det giver os fornemmelsen af glæde og velvære, og dette stof dannes for en stor dels vedkommende i tarmen. Ja, tarmen.  Det betyder, at hvis tarmene og vores mikrobiom har det godt, vil vi lettere kunne danne de stoffer i tarmene, der er nødvendige for at få den rigtige mængde serotonin. Og modsat. Hvis vores mikrobiom er dysfunktionelt, skaber det et skævt fundament, som rækker ind i produktionen af omtalte stof (Hjernens nye liv – David Perlmutter s. 81-83). En kostomlægning kan med andre ord påvirke tarmsystemet positivt, og derved kan vi ad naturens vej øge mængden af serotonin (eller rettere mængden af bakterien bifidobacterium infantis, som gør tryptofan (aminosyre) tilgængeligt, og sidstnævnte er et forstadie til serotonin).

Det psykiske

Serotonin er strengt nødvendigt for at føle glæde. I modsætning til dopamin, som er kroppens stærkeste belønningshormon, er serotonin mere knyttet til oplevelsen af at føle sig tilfreds. Altså ikke lige så ”hidsigt” som dopamin. Manglen på serotonin kan således have negative psykiske konsekvenser, hvilket er derfor medicinalbranchen har koncentreret sig så meget om denne neurotransmitter.

Rygning (og det fysiske)

Det hører måske ikke til ernæring, men er alligevel et område, vi forbinder med konstant at føre noget til munden, nemlig rygning. Det tilskrives godt 14.000 danske dødsfald om året. Når man ryger, forurener man systematisk sine væv på kryds og tværs via de mange partikler, som findes i cigaretter (godt 4000 stoffer per smøg, hvoraf 67 er bevist kræftfremkaldende). En af de mange negative konsekvenser, rygning bærer med sig, er det såkaldte oxidative stress. Oxidativt stress handler om, hvor mange frie radikaler man har i sit blod, kontra antioxidanter. For mange frie radikaler er ikke godt, da det kan foranledige en række uheldige omstændigheder, såsom dårlige kolosteroltal, herunder åreforkalkning, blodpropper og et hjerte, der er alt for meget på arbejde… Og ellers står de negative konsekvenser i kø… forøget risiko for: lungekræft (og alle mulige andre typer cancer), KOL, hjerneblødning, diabetes, lungebetændelse, astma, blindhed, grå stær, paradentose, leddegigt, hoftebrud og nedsat fertilitet.

Det psykiske

Rygning er et kompliceret fænomen, eftersom det ud over ovenover omtalte fysiske konsekvenser også har store implikationer for psyken. Nikotinen, som er cigaretternes afhængighedsmateriale, konkurrerer med hjernens acetylkolin, fordi det ligner denne neurotransmitter til forveksling, og lægger sig således i høj grad i de hjernemæssige spor, der handler om belønning. Så ergo gælder det, at mange rygere knytter rygning op til retten til belønning. Noget, der kan udspille sig i alle af livets levede aspekter. Fra kollegiale kontekster, hvor pausen og snakken med sine kolleger i rygepausen er den helt rigtige belønning, til at pelse en smøg efter rengøringen, over til de mere emotionelle belønninger, hvor en smøg er det helt rigtige, når man føler sig deprimeret eller vred eller stresset. Det sidste er selvfølgelig ikke mindst det, der er interessant i en terapeutisk kontekst, da skæv forvaltning af følelser ofte er en stor del af forklaringen på ikke at have anker i sig. Hvis ellers vedkommende er motiveret til et rygestop, kan det virkelig give en solid støtte til at være i bedre kontakt med sine indre forvaltninger.

Ja.

Ovenstående er blot tre eksempler på, hvordan ernæring indvirker på krop og psyke. Og en fremstilling, som selvfølgelig er præget af min subjektive viden og indsigt. Min påstand er således, at ingen har et samlet overblik over, hvordan de forskellige ernæringsdele påvirker krop og hjerne. Der er ganske enkelt for mange faktorer at tage hensyn til. Den rigtigste metodologi, efter min mening, er derfor at finde og følge forskere, institutioner og databaser, man nærer tillid til, og som beskæftiger sig med ens interesseområder. Eller som man er ”tvunget til” at have interesse i i forhold til de potentielle kropslige eller psykiske udfordringer, man står med. Men selvfølgelig hele tiden gøre det med et øje for det konstruktivt kritiske.

Hvordan brugen af bevidst kost i klinikken kan foregå:

Min klient, lad os kalde ham Steen, lider af pornoafhængighed. Et misbrug, der blev indstiftet fra meget tidlig tid som en reaktion på et nærmiljø, som var alt andet end emotionelt nærværende, og hvor faren selv brugte store mængder porno som svar på livets besværligheder. Brugen af porno er for Steen blevet en forsvarsstrategi i forhold til forvaltning af sig selv og af sig selv i forhold til relationer. Og det er ikke sådan, at man med Steen kan pinpointe sig frem til en form for emotionel eller følelsesmæssig trigger og derfra terapeutisk set uddrive mening i forhold til adfærd, altså et nanosekund før og efter at han betræder pornotrancen. Nej, brugen af porno er for Steen et allestedsnærværende spøgelse, der kan dukke op på alle tider af døgnet og i alle typer sammenhænge. Og altid kommer det med store konsekvenser, hvor han i kølvandet føler sig neurotisk, skæv, bombet, ude af balance. Han kommer med andre ord til at reaktivere gamle, ubearbejdede traumer ved at se porno. Men traumer er som måske bekendt noget af det mest vanskelige og komplekse at komme sig fra, selvfølgelig afhængig af traumets type, omfang og aktualitet, og når det tilmed podes med seksualisering, som i sig selv også er et komplekst fænomen, kan det til tider for Steen være svært at finde hoved og hale i sin egen gøren og laden.

Nuvel.

Steen har gået i terapi hos mig i nogle år, og på mange måder er der sket masser af fremskridt. Hans evne til at udtrykke sig tydeligt over for sin kæreste og sin omgangskreds er blevet meget bedre. Han er også bedre i stand til at sætte sig mål og gå efter det. Og så er han generelt blevet gladere. Men stadig. Stadig er Steen ”nødt til” indimellem at bombardere sig med porno. Og det i timevis. Eller mere. Det tager ham som en tyv i natten.

Vi har selvfølgelig benyttet os af alverdens forskellige håndtag for at få mere mestring ind dette sted i hans liv. Et af disse værktøjer, som viste sig at gøre en forskel, har været at få større bevidsthed ind omkring hans ernæring. Indtaget af raffineret sukker (Matadormiks i lange baner) plus store portioner kaffe har for Steen været en af de trampoliner, eller slisker med brun sæbe, som, når først han stiller sig op på den, får ham fluks over i trancen og pornomisbruget uden mulighed for kontrol. Så for Steen har det gjort en forskel at knytte bro mellem brug af porno og sukker/kaffe, og når han drejer på sidstnævnte, er det lettere for ham at holde sig fra førstnævnte.

For Peter gælder det, at han er kuet af sin kone. Men altså ikke sådan bare kuet, hvor hans kone er en bitch, fordi han gør dit og dat. Nej, Peter er angst langt ind i sin grundvold for konen og har ikke kontakt til de sider i ham, som mønstrer evne til at sige stop. Til at sætte grænser. Og det er ret uheldigt, fordi det for Peter har så store konsekvenser. Den indestængte vrede hobes til stadighed mere og mere op, og hans væv forbliver frossent og ude af stand til at mærke særlig meget. Peter har gået hos mig i nogle år, og vi har arbejdet med mange forskellige røde tråde – af mange forskellige årsager. En af de vigtige sessioner fandt sted en dag, hvor Peter valgte at lave en crossover og altså også få behandling af krop. Behandlingen afstedkom en langt større evne til for Peter at mærke, hvordan det reelt føltes at føle aggression. Vrede. Høj energi. Og så tillade at rette det ud i rummet mod mig. Et andet vigtigt skridt, vi har taget, har handlet om at justere på kost og benytte faste og meridianmassage. Et eksempel på, hvordan man kan gribe faste an, er ved at bruge 24 dage, hvor de ti første dage omhandler kostjusteringer, og hvor mange af stimulanserne fjernes, og så fire dages faste (det kan være på juice eller rent vand) og så ti dage med opbygning. Under fasten valgte vi at lave meridianmassage på Peter, og disse strøg langs meridianbanerne gjorde virkelig en forskel for Peter. Fasten og meridianmassagen klædte ham på til at kunne mærke sig selv indefra på en helt anden måde. En måde, som var langt mere i overensstemmelse med hans autentiske jeg, og hvor han i kølvandet evnede at sætte grænser på nye måder.

At være ramt af en depression er frygteligt. Det er som at have en dyne af tung tåge hængende over ens sind, og uanset hvor meget solen skinner, er man ude af stand til at mærke effekten af dens stråler og varme. Depressioner er også et kompliceret fænomen, som kan have tråde ind i alle mulige aspekter ved det at være menneske. Mindre kompliceret bliver det ikke af, at det er individuelt båret, så det derfor næsten er umuligt at opstille generelle advarselslamper, eftersom vi reagerer så forskelligt på forskellige af livets udfordringer.

En af de klienter, jeg har haft i terapi, kommer fra et af de krigshærgede områder, vi ofte læser om i aviserne. Hendes baggrund er ganske traumatisk, og hendes biokemi reagerede ved at lukke ned i depressionens dynd. Egentlig var hendes rammer sådan ok, altså med tag over hovedet, et velfungerende barn og en dansk mand, som elskede hende. Men traumer og i dette tilfælde depressioner kender som bekendt ikke til ”sikre” kasser. Den slags vandrer ind og ud af døre, mure og tage fuldstændig, som det passer dem. Betina, lad os kalde hende Betina, selvom hun jo hedder noget anderledes udenlandsk klingende, gik i terapi hos mig i et pænt stykke tid. I over to år, og til sidst lykkedes det hende at gøre sig fri af depressionens tunge åg.

Vi gjorde naturligvis brug af mange psykoterapeutiske værktøjer til at rydde op i de indre fastlåste stemninger, hun oplevede, og i forhold til hendes relationer. Derudover brugte vi motion temmelig aktivt. Bare det at troppe op foran det lokale fitnesscenter, var for Betina stærkt angstprovokerende, men som tiden gik, blev det bedre og bedre, og til sidst nød hun at løbe sine ture på løbebånd og deltage på hold.

I forhold til mad lavede vi radikale ændringer. Betina havde lullet sig ind i en dagligdag med mindst en pose Kims chips om dagen, gerne tilsat et par Coca-Colaer. Jeg har ikke noget personligt horn i siden på benævnte firmaer, de udfører sikkert et fint job inden for deres felt. Desuagtet indeholder begge produkter en fordeling af næringsstoffer, som ikke bidrager positivt til en sund hjernekemi, som jo er en vigtig faktor, hvad angår nøglen ind i depressioner. Tværtimod.

Så kostmæssigt gjaldt det om at foretage store ændringer for Betina. Ud med de tomme kalorier og skæve fedtsyrer og ind med masser af grøntsager, et moderat forbrug af kød, og så vand og urtete i stedet for sodavand. Det, sammen med terapien og træningen, gjorde, at Betinas depression heldigvis løftede sig. Puha. Og i skrivende stund får jeg stadig, her flere år efter, meldinger om, at hun passer sin træning og har det godt.

Uha. Spiseforstyrrelser sammen med seksuelle traumer er efter min mening de vanskeligste afhængigheder at komme til livs. Med ”til livs” mener jeg, at man er omme på den anden side og ikke længere har et tvangspræget brug af mad og sex. Altså hvor der er frihed i ens gøren og laden, og hvor livet handler om andre ting end det.

Jeg forsøger ikke at negligere andre typer afhængigheder og nedtone, hvor mange vanskeligheder der også følger der. Og måske jeg tager fejl. I hvert fald har det længe været min opfattelse, fordi mad og sex er ”indre anliggender”, hvorimod afhængigheder af heroin, pokerborde, alkohol har en veldefineret ydre komponent, som man ”blot” skal holde sig fra. Blot er sat i fede citationstegn. I know. Det er ikke blot. Men alligevel er man lidt foran på point, når man kan gå en tur forbi kasinoet på Hotel Skandinavia og gå i saunagus på Christiania i stedet for. Derved har ludomanen allerede vundet en lille sejr. Det kan den anorektisk ramte pige ikke på samme måde. Anoreksien er allestedsnærværende i hendes sind, så praktisk taget samtlige af livets fænomener får en smag eller bismag af denne måde at skue livet på. Som et fængsel, der aldrig slutter.

At arbejde med kost hos en spiseforstyrret anorektisk ramt pige er med andre ord et yderst delikat anliggende. Der er så meget skam og kontrol og skæve verdensbilleder forbundet med denne tilstand, at der virkelig skal trædes forsigtigt, når snakken uvægerligt kommer til at drejes ind på mad. Selvfølgelig har jeg også øje for BMI. Hvis det falder for meget, og hun er i livsfare, er der naturligvis andre regler, der træder i spil.

Nuvel.

Jennifer, lad os kalde hende Jennifer, gik hos mig on and off i et par år. Og faktisk handlede forløbet meget lidt om mad, men om selvværd og evne til at sætte grænser. Da vi til gengæld havde fået opbygget en tryg relation, var det let på et tidspunkt at foretage et retorisk skift ind i kalorier, næringsstoffer, vitaminer og den slags. Og ikke sjældent er det sådan, at anorektiske piger ved en del om mad og ernæring, så min rolle var mindre at oplyse om fordelene ved at foretage et skifte fra skæve næringsstoffer, som det var tilfældet med Betina under forrige faneblad, men at være ”sindigt” assisterende, hvad angår den tvangsprægede del af hendes psyke, den del, som talte kalorier i et væk. Og altså støtte hende i at nå derhen, hun dybest set ønskede. I det her tilfælde brugte vi meget tid på det gestaltterapeutiske redskab stolearbejdet til at kile os dybt ind i de tvangsprægede anorektiske sider og sætte dem over for fornuft/følelser (læs eventuelt lidt mere om værktøjet her). Og dette arbejde ramte virkelig godt plet for Jennifer. At mærke på egen krop, hvad det rent faktisk gør, når hun er så kritisk over for sig selv, sine følelser, ja, over for alt hvad hun nærmest er, afstedkom mange tårer og erkendelser. Tårer og erkendelser, som banede vej for nye måder at være i livet på.

Jennifer går ikke længere i terapi her, men i skrivende stund, som jeg er informeret, træder skyggerne fra anoreksien indimellem frem, omend ikke så hyppigt og med mindre styrke end tidligere. Jeg tror, hun er mere glad for sin krop, sin kæreste og sit liv, end hun nogensinde har været. Og heldigvis for det.

Kilder på nuværende tidspunkt:

Asprey, Dave, Fast this way, Harpercollins Publishers, 2021

Bozworth, Anette, Anyway you can, MeTone Life, LLC, 2018

Bozworth, Anette, ketoCONTINUUM, MeTone Life, LLC, 2021

Bruun-Jensen, Kjeld, Anatomi og fysiologi 1, Forlaget Pons, Ringe 1997

Bruun-Jensen, Kjeld, Anatomi og fysiologi 2, Forlaget Pons, Ringe 1997

Bruun-Jensen, Kjeld, Sygdomslære – på en anden måde, Forlaget Pons, Svendborg, 1998

Cadogan, Oscar Umahro, Fra usund til sund, Umahro, 2018

Cardoza, Steven, Kinesisk holistisk medicin, Llewellyn Publications, Woodbury, USA, 2017

Davidson, Richard, J., The Emotional  Life of Your Brain, Penguin Group, New York, 2012

Ehdin, Susanna, Det selvhelbredende menneske, Aschehoug, 2003

Enders, Giulia, Tarme med charme, People’s Press, 2015

Hafsteinsdottir, Thorbjörg, 10 år yngre på 10 uger, Politiken, København, 2008

Kringelbach, L. Morgen, Hjernerum Den følelsesfulde hjerne, Learning Lab, 2006, København

MacLean, Paul D., The triune brain in evolution: role in paleocerebral functions, Plenum, 1990, NY

Madsen, Peter Lund, Dr. Zukaroffs testamente. En bog om menneskehjernen, Gyldendal, København, 2012

Maté, Gabor, In the Realm of Hungry Ghosts, Vintage Canada, Toronto, 2009

Merleau-Ponty, Maurice, Kroppens fænomenologi, Det lille Forlag, Frederiksberg, 1994

Moore, Jimmy og Fung, Jason, The complete guide to fasting, Victory Belt Publishing, 2016

Moos, Torben & Møller, Morten, Centralnervesystemets anatomi, FADL’s forlag, Århus, 2006

Netter, Frank H., Atlas of human anatomy, Elsevier – Health Sciences Division, 2018

Nordengren, Kaja, Hjernen er stjernen – dit eneste uerstattelige organ, Rosinante, København, 2017

Perlmutter, David, Hjernens nye liv, Borgen, 2015

Perry, Bruce D. og Maia Szalavitz, Drengen der voksede op som hund, Hans Reitzels Forlag, København, 2011

Peterson, Shane, Ejlersen, Søren, Ingemann, Ditte, Fermentering, People’sPress, 2015, København

Sams, Anette, Sandheden om sukker, Gyldendal, 2017

Seyfried, Thomas N, Cancer as a metabolic disease, John Wiley & Sons, New Jersey, 2012

Weeke, Ulla Rung, At danse med nervesystemet, Skriveforlaget, 2018

Whittel, Naomi, Glow15, Octopus Publishing Group, 2018

Diverse noter fra følgende uddannelser:

BAM-kropsbehandler

Certificeret relationel biologisk traumeterpeut ved Ulla Rung Weeke

Den psykoterapeutiske uddannelse på både PI og EFT-Instituttet

Ernæringsterapeutuddannelsen på CET

Grunduddannelse i anatomi, fysiologi og sygdomslære hos læge Ole Købke

Rygestoprådgiver

Samt følgeskab af youtubere og videoer om og af forskellige ernæringsterapeuter, læger, forskere, klinikere og andre aktører med interesse for dette felt. De vigtigste værende:

About Medicine

Amoeba Sisters

Amy Hepburn

Attia, Peter

Berg, Eric

Bosworth, Anette

Clinic Buchinger Wilhelmi

DeLauer, Thomas

Dirty Medicine

Ecancer

Ekberg, Sten

EONutrition

FoundMyFitness Clips

Fung, Jason

Harvard Medical School

Hasudungan, Armando

High Intensity Health

Holford, Patrick

Hyman, Mark                         

iHealthTube

JJ Medicine

Laryngopedia

Low Carb Down Under

Medical Animations

Neuroscientifically Challenged

Ninja Nerd Lectures

Perry, Bruce (har dog ikke egen kanal)

Sanyal, Sanjoy

Orecchio, Christa

Patrick, Rhonda

Pompa, Daniel

UBC Medicine – Educational  Media

Whittel, Naomi

Yourgenome

Tedtalks med:

Attia, Peter – what if we’re wrong about diabetes?

Bergquist, Sharon Horesh – How stress affects your body

Cribe, Timothy – three must-dos to cure cancer

Courtney, Griffins – Epigenetics and the influence of our genes

Lunt, Sophia – Starving cancer away

Lustig, Robert – Sugar, the elephant in the kitchen

Mattson, Mark – Why fasting bolsters brain power

Murgia, Madhumita – How stress affects your brain

Rucklidge, Julia – ernæring i forhold til psykiatriske lidelser

Thuret, Sandrine – You can grow new brain cells. Here’s how