Ja, det lyder mærkeligt, for hvordan kan briksarbejde hjælpe på den type udfordring? For de fleste pornoafhængige gælder det, at deres seksualitet er blevet pornoficeret, hvilket kan have alle mulige betydninger og konsekvenser. En af konsekvenserne er som regel, at deres seksualitet mere er blevet et mentalt anliggende end et kropsligt. De er nødt til, så at sige, at få en vis mængde dopamin via pornoen for at få rejsning (kvinder er sjældent pornoafhængige) og for at kunne levere. Og det giver selvfølgelig problemer, når de skal ud i den virkelige verden, fordi sex med et andet menneske som oftest involverer empati, følelser og ja, kropslighed. Men det kan de ikke mønstre, og så starter en perlerække af besværligheder såsom præstationsangst, dårlig skam, lavt selvværd. Et vigtigt redskab til at modvirke de trancer, den pornoafhængige (dopaminjunkien) opsøger, er højere grad af kropskontakt, hvilket (også) kan opnås ved kontant briksarbejde, hvor man ”tvinges” ind i nuet. Tvinges ind i at mærke og føle krop, samtidigt med at man måske har åbnet op for nogle af de sider i sindet, som har været udfordrede: Skam, usikkerhed, undertrykt sorg osv.

Et piskesmæld er modbydeligt, fordi det kan præge en negativt i lang, lang tid. I nogle tilfælde adskillige år efter ulykken. Området omkring nakkehvirvlerne og nakkerosetten er nerve- og muskelmæssigt enormt komplekst og rækker ind, ud, op og ned til nærmest alt, hvad vi er. At gå rundt med konstante spændinger i dette område, kan også have vidtrækkende konsekvenser følelsesmæssigt, som ved at blive adresseret samtidigt med fx kraniosakrale berøringer kan fremskynde helingen.

Egentligt havde (har) vedkommende, en kvinde i starten af 70’erne, et rigtig fint liv og ønskede blot en almindelig BAM-behandling. Men da der blev trykket på hendes mave, åbnedes op for et hav af tårer. Tårer, som, hun mente, var uforklarlige. Som ikke gav mening. Men ved at holde et terapeutisk rum for denne kvinde, hvor vi begge var nysgerrige på tårerne og deres eventuelle betydning, åbnedes langsomt op for en forståelse. At hendes hårde og til tider voldelige far havde sat sig som mange små chok i hendes lille barnemave og aldrig var blevet forløst. Tårer kan være mange år gamle. Og komme i alle mulige former. Hendes udtalelse kan du læse her.

Vedkommende, en ung mand på 19 år, havde gået hos en del fysioterapeuter uden at det ændrede ved de smerter, som i hans tilfælde sad både lateralt på knæ og omkring hoftekant. Det var sikkert fine og dygtige folk, han havde fået behandling af, men ved at kombinere briksarbejdet med bevidst vejrtrækning, foam roller-hjemmeøvelser og et terapeutisk undersøgende nærvær, kunne han i løbet af de næste par dage skære sit forbrug af Ibuprofener ¾ ned. I dag, tre måneder efter – i skrivende stund – er han næsten smertefri og tager ikke længere medicin.