Bevidst åndedræt

En af de værste sygdomme, man kan pådrage sig, må være KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), hvor det i de svære tilfælde betyder, at man kun kan gå 20 meter med sin rollator, før man er nødt til at sætte sig på sin… ja, rollator for at puste ud. Eller at man mere eller mindre er bænket til sin seng 24/7, fordi man ikke har kræfter til at stå op og gå ud i køkkenet og smøre sig en rundtenom rugbrød.

Mennesket er lidt sært deri, at vi ofte først virkelig formår at sætte pris på det, vi har, når vi har mistet det. Hvad mon et KOL-ramt menneske ville give for at kunne trække vejret dybt ned i sine lunger og mærke, hvordan hæmoglobinet trækker ilten til sig og gnidningsfrit lader det transportere ud til de forskellige væv? Og at effekten prompte ville være et i langt højere grad funktionelt apparat. At alt det, man måske drømmer om, pludselig ikke er så langt væk. At man måske kan tænke mere bevidste tanker. At man måske slet og ret er et frit menneske.

Ja.

Nå.

En af de værste sygdomme, man kan pådrage sig, må være KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), hvor det i de svære tilfælde betyder, at man kun kan gå 20 meter med sin rollator, før man er nødt til at sætte sig på sin… ja, rollator for at puste ud. Eller at man mere eller mindre er bænket til sin seng 24/7, fordi man ikke har kræfter til at stå op og gå ud i køkkenet og smøre sig en rundtenom rugbrød.

Mennesket er lidt sært deri, at vi ofte først virkelig formår at sætte pris på det, vi har, når vi har mistet det. Hvad mon et KOL-ramt menneske ville give for at kunne trække vejret dybt ned i sine lunger og mærke, hvordan hæmoglobinet trækker ilten til sig og gnidningsfrit lader det transportere ud til de forskellige væv? Og at effekten prompte ville være et i langt højere grad funktionelt apparat. At alt det, man måske drømmer om, pludselig ikke er så langt væk. At man måske kan tænke mere bevidste tanker. At man måske slet og ret er et frit menneske.

Ja.

Nå.

“Whenever I feel blue,
I start breathing again.”

L. Frank Baum

Men faktisk er det ret fantastisk, vores åndedræt. Når diafragma trækker sig sammen og vores ribbenskasse udvides, skabes der et undertryk, som får os til at hive vejret ind. Og vice versa. En af de mange funktioner, der følger af åndedrættet, er veneløb. Trykforskellen, der opstår, ”hiver” i veneløbet og er med til at sikre godt blodomløb. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilket type åndedrag man har, da et større undertryk, skaber desto større venetræk. Så jo mere diafragma benyttes, desto bedre. Desværre gælder det, at en del mennesker får positioneret sig med det såkaldte kravebensåndedræt, hvor vejrtrækningen foregår i små hurtige pust omkring de øverste ribben. Der bliver så at sige ikke blæst ordentligt igennem, hvor maven udvides, og hvor man måske gør sig en bevidst pause ved indåndingens top og udåndingens bund. Og det er rigtig synd, for udover det benævnte veneløb kommer et maveåndedræt med mange andre fordele; man får mere ilt for pengene, således at man generelt har mere energi (langt det meste af vores energi kommer fra vejrtrækning), det masserer de indre organer, det sænker blodtrykket, det bidrager til en god peristaltik, det afgiver affaldsstoffer (70 pct. af vores affaldsstoffer fjernes via udånding), det øger stabilitet i kroppens kernemuskler, og så modvirker det muskelspændinger i øvre torso.

Men måske først og fremmest er det afstressende. Og i en terapeutisk kontekst er det intet mindre end guld værd, da rigtig mange typer terapeutiske udfordringer i forskellig grad indeholder stress. Og at kunne regulere sit stressniveau er nogle gange en forudsætning for at kunne bedrive terapi og arbejde med de bagvedliggende årsager til de sjælemæssige udfordringer.

Nogle af de vejtrækningsteknikker, der arbejdes med, er:

Men faktisk er det ret fantastisk, vores åndedræt. Når diafragma trækker sig sammen og vores ribbenskasse udvides, skabes der et undertryk, som får os til at hive vejret ind. Og vice versa. En af de mange funktioner, der følger af åndedrættet, er veneløb. Trykforskellen, der opstår, ”hiver” i veneløbet og er med til at sikre godt blodomløb. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilket type åndedrag man har, da et større undertryk, skaber desto større venetræk. Så jo mere diafragma benyttes, desto bedre. Desværre gælder det, at en del mennesker får positioneret sig med det såkaldte kravebensåndedræt, hvor vejrtrækningen foregår i små hurtige pust omkring de øverste ribben. Der bliver så at sige ikke blæst ordentligt igennem, hvor maven udvides, og hvor man måske gør sig en bevidst pause ved indåndingens top og udåndingens bund. Og det er rigtig synd, for udover det benævnte veneløb kommer et maveåndedræt med mange andre fordele; man får mere ilt for pengene, således at man generelt har mere energi (langt det meste af vores energi kommer fra vejrtrækning), det masserer de indre organer, det sænker blodtrykket, det bidrager til en god peristaltik, det afgiver affaldsstoffer (70 pct. af vores affaldsstoffer fjernes via udånding), det øger stabilitet i kroppens kernemuskler, og så modvirker det muskelspændinger i øvre torso.

Men måske først og fremmest er det afstressende. Og i en terapeutisk kontekst er det intet mindre end guld værd, da rigtig mange typer terapeutiske udfordringer i forskellig grad indeholder stress. Og at kunne regulere sit stressniveau er nogle gange en forudsætning for at kunne bedrive terapi og arbejde med de bagvedliggende årsager til de sjælemæssige udfordringer.

Nogle af de vejtrækningsteknikker, der arbejdes med, er:

De mange teknikker fra Tao og tantra

Continuum udviklet af Emilie Conrad og Stephen Porges

Wim Hof-vejrtrækning

Rolig vejrtrækning i forbindelse med brug af syngeskåle og meditation

Aroma- terapeutisk vejrtrækning

Fridykker- åndedræt inspireret af ”Hold vejret” af Morten Rosenvold Villadsen

Det fulde yogaåndedræt

Breath of fire og fokus på kundalini

De mange teknikker fra Tao og tantra

Continuum udviklet af Emilie Conrad og Stephen Porges

Wim Hof-
vejrtrækning

Rolig vejrtrækning
i forbindelse med brug af syngeskåle og meditation

Aromaterapeutisk vejrtrækning

Fridykker- åndedræt inspireret af ”Hold vejret” af Morten Rosenvold Villadsen

Det fulde yogaåndedræt

Breath of fire og fokus på kundalini