Kropsbehandling

Forskellige behandlinger forskellige behov

Den kloge krop

- body all mind

Hvad er BAM?

BAM står for body all mind og er en behandlingsform, som forsøger at honorere menneskets kompleksitet – med det overordnede mål for øje at skabe højere grad af frihed og flow. Mennesket har et utal af muligheder for selvheling, uden om medicinen, hvis blot vi trykker på de rigtige knapper.

Redskaber, der kan indgå i en BAM-behandling:

Pulsering, dybdemassage, ledfrigørelse, akutryk, yoga på briks, bevidst åndedræt, muskel-organ-arbejde, zoneterapi, greb fra thaimassage, fokus på meridianer, diverse kropsspejlinger, tanker om ernæring, opmærksomhed på nerver, hormoner, enzymer, og det hele tilsat et følgeskab af fænomenologisk psykoterapeutisk nærvær.

Det sidste betyder på ingen måde, at du bliver ”psykoanalyseret” mod din vilje. Hvis du udelukkende ønsker at få arbejdet med krop og intet andet, er det det, som sker. Valget er dit. Og kun dit.

BAM-behandling på Orø - med udsigt

I gamle dage, da Descartes var på sit højeste, var det almindeligt at tænke, at krop og psyke var to adskilte størrelser. Denne dualistiske tankegang har desværre fået lov til at præge mennesket og menneskets institutioner lige siden – med mange konsekvenser til følge. Heldigvis blomstrer der i disse tider flere og flere skoler frem, som betoner, at krop og psyke hænger sammen.

En af dem er BAM. Selvom det er en kropsorienteret behandling, og man arbejder på briks, er de psykiske dimensioner, og hvordan de optræder undervejs, en lige så stor del af behandlingen. En vigtig ting at understrege i denne forbindelse er, at der arbejdes fænomenologisk. Du vil derfor ikke opleve, at hvis du har spændinger i din galdemeridian (hvis en sådan eksisterer), at du så får stukket i skoene, at det skyldes undertrykt vrede. Det betyder ikke, at det ikke kan hænge sådan sammen, men at arbejde fænomenologisk indebærer, at behandler og klienter sammen er nysgerrigt og åbent undersøgende ind i, hvad der er hoved og hale i tingene, som de udfolder sig.

En BAM-behandling har med andre ord det holistiske menneske for øje og tænker (næsten) aldrig ensporet omkring en problematik. Lad os som eksempel sige, at du har fået ondt i tensor fascia latae efter overtræning i fitnesscentret. I dette tilfælde går vi som BAM-behandlere typisk til værks på samme måde, som hvis du gik til en fysioterapeut. Det inkluderer at løsne omkring muskel-sene-båndet ved hofte og/eller lateralt på knæ, afhængigt af hvor smerten sidder, måske at lave nogle yogastræk på briks og så nok med stor sikkerhed som lektier bede dig om at købe en foam roller og dagligt lave rulleøvelser. Men er der andet, som kan forklare eller ligge til grund for, at kroppen har fået lige præcis dette svage punkt? Måske. Eller det er der faktisk næsten altid. Og afhængigt af, hvordan et sådan svar tager sig ud, arbejdes der videre derfra.

- at kombinere

Terapi

Kropsbehandling

En crossover-session varer to timer og består af både ”almindelig” terapi og kropsarbejde på briks. Krop og sind er endeløst vævet ind i hinanden, og noget af det bedste i verden er at finde en vej i livet, hvor der er overensstemmelse mellem det, der bor i kroppen og det, der figurerer i tankerne. Eller omvendt. Noget af det, der skaffer os allerflest problemer på halsen, er, når vores tænkte og talte jeg ikke hænger sammen med det, der signaleres og udtrykkes fra vores indre følte, indre mærkede, indre sansede jeg. Vores kroppe er fantastiske til at opsamle signaler, men det er ikke altid, vores kloge storhjerne er tunet ind på samme frekvens.

At kombinere det refleksive, imødekommende møde med briksarbejde, hvor der pulses, masseres, ledfrigøres, zoneterapitrykkes osv. på væv, muskler, knogler osv. åbner op for muligheder, der måske ikke er opnåelige ved kun enten det ene eller det andet. Følgende er eksempler på, hvad der i klinikken er blevet arbejdet med:

Udfordringer med tensor fascia latae efter overtræning af squatøvelser

Vedkommende, en ung mand på 19 år, havde gået hos en del fysioterapeuter uden at det ændrede ved de smerter, som i hans tilfælde sad både lateralt på knæ og omkring hoftekant. Det var sikkert fine og dygtige folk, han havde fået behandling af, men ved at kombinere briksarbejdet med bevidst vejrtrækning, foam roller-hjemmeøvelser og et terapeutisk undersøgende nærvær, kunne han i løbet af de næste par dage skære sit forbrug af Ibuprofener ¾ ned. I dag, tre måneder efter – i skrivende stund – er han næsten smertefri og tager ikke længere medicin. Hans testimonial kan du læse her.

Piskesmæld

Et piskesmæld er modbydeligt, fordi det kan præge en negativt i lang, lang tid. I nogle tilfælde adskillige år efter ulykken. Området omkring nakkehvirvlerne og nakkerosetten er nerve- og muskelmæssigt enormt komplekst og rækker ind, ud, op og ned til nærmest alt, hvad vi er. At gå rundt med konstante spændinger i dette område, kan også have vidtrækkende konsekvenser følelsesmæssigt, som ved at blive adresseret samtidigt med fx kraniosakrale berøringer kan fremskynde helingen.

Tidligt traume, som har sat sig som spændinger i maven

Egentligt havde (har) vedkommende, en kvinde i starten af 70’erne, et rigtig fint liv og ønskede blot en almindelig BAM-behandling. Men da der blev trykket på hendes mave, åbnedes op for et hav af tårer. Tårer, som, hun mente, var uforklarlige. Som ikke gav mening. Men ved at holde et terapeutisk rum for denne kvinde, hvor vi begge var nysgerrige på tårerne og deres eventuelle betydning, åbnedes langsomt op for en forståelse. At hendes hårde og til tider voldelige far havde sat sig som mange små chok i hendes lille barnemave og aldrig var blevet forløst. Tårer kan være mange år gamle. Og komme i alle mulige former. Hendes udtalelse kan du læse her.

Pornoafhængighed

Ja, det lyder mærkeligt, for hvordan kan briksarbejde hjælpe på den type udfordring? For de fleste pornoafhængige gælder det, at deres seksualitet er blevet pornoficeret, hvilket kan have alle mulige betydninger og konsekvenser. En af konsekvenserne er som regel, at deres seksualitet mere er blevet et mentalt anliggende end et kropsligt. De er nødt til, så at sige, at få en vis mængde dopamin via pornoen for at få rejsning (kvinder er sjældent pornoafhængige) og for at kunne levere. Og det giver selvfølgelig problemer, når de skal ud i den virkelige verden, fordi sex med et andet menneske som oftest involverer empati, følelser og ja, kropslighed. Men det kan de ikke mønstre, og så starter en perlerække af besværligheder såsom præstationsangst, dårlig skam, lavt selvværd. Et vigtigt redskab til at modvirke de trancer, den pornoafhængige (dopaminjunkien) opsøger, er højere grad af kropskontakt, hvilket (også) kan opnås ved kontant briksarbejde, hvor man ”tvinges” ind i nuet. Tvinges ind i at mærke og føle krop, samtidigt med at man måske har åbnet op for nogle af de sider i sindet, som har været udfordrede: Skam, usikkerhed, undertrykt sorg osv.

En smuk dansk-svensk bro
- kærlighed til kroppen

Hvad er thaimassage?

Nogen kalder det ”doven yoga”, fordi asanas indgår som en naturlig del af massagen. Kroppen vil med andre ord blive trukket, vredet og drejet ud i positioner, som den måske ikke er vant til, simultant med at blive masseret. Det kan vi godt lide, fordi væv, muskler, sener, nerver derved iltes og næres. Muskler trives, når de bliver brugt. Men da vi har over 600 af dem, kan det være svært dagligt at aktivere dem alle. 

Og set i lyset af hvordan vi i det moderne samfund har positioneret os med få ensartede og repetative arbejdsstillinger, er myoser og derved et ofte skævt, opspændt skelet desværre dagligdag for mange. Og da det samtidigt ligger fjernt for en del at bedrive motionsformer med hele kroppen for øje såsom chi gong, tai chi, yoga, MAM-træning får spændingerne mere og mere permanent sæde. Eller endnu værre. De flytter sig til andre muskelgrupper og skaber yderligere uhensigtsmæssige træk i knoglestruktur. Og derved er der lagt i kakkelovnen til dårlige cirkler. Det skal selvfølgelig ændres, og thaimassage kan virkelig noget, hvad angår at skabe forfriskende nye veje.

En session skræddersys til dine behov. Teknikker inden for thaimassage efterlader stor plads til variation. Der bruges knæ, albuer, underarme, hænder, fingre og fødder, og der kan arbejdes på mave, ryg, på siden eller siddende op. Som ofte er der en grad af ”kontanthed” i behandlingen, hvilket betyder, at der gås til smertegrænsen. Ikke over, men til kanten. Dog altid lyttende til dine behov. Hvis du ønsker en mere oxytocinpræget behandling, hvor du bare skal koble fra og slappe af, kan en wellness oliemassage anbefales. Eller japansk lifting.                     

Ofte er det ældre kvinder i Thailand, som er dygtigst til at massere, og som rangerer højest i hierarkiet Hvis ikke du har prøvet en traditionel thaimassage i dette vidunderlige land, så giv dig selv den gave, næste gang du gæster de breddegrader
Slip rynkerne med

Japanese lifting

This three day competition combines extreme sports and a celebration of everything that is wintery, fun and exciting.

- giv helt slip
-
  • Udtalelser
-
Luk menu