Solide resultater

Den er god nok, følgende billeder er ikke blevet Photoshoppet, selvom jeg er blevet stukket noget andet i skoene. Fotosene er taget klik klik med mobilkameraet før og efter – uden nogen former for efterbehandling af hverken lys, farve eller kontrast. Et af mine kommende projekter er at lave en timewarp-video af en ansigtsløftning, så man på 20 sekunders hurtig videosekvens med egne øjne kan bevidne det før og efter, som udspiller sig. Så indtil da må du tro på mine ord eller eventuelt kontakte de implicerede mennesker, som står frem med både navns nævnelse og en udtalelse.

Klik

75 minutter efter

Tiskony1

Før

Efter

Tomny2

Før

75 minutter efter

Angelinany

Før

75 minutter efter

Klik her, hvis du vil se flere før og efter billeder.

Ærlighed

 

Ærlighed i en hudpleje- eller ansigtsløftningskontekst handler først og fremmest om ydmyghed. Antallet af faktorer, som står i indflydelse til vores hud, er praktisk taget uendelig. Kost, genetik, miljø, naturens gang, dyrkelse af sol, rygning eller ej, hudpleje, psyke, stress, bekymringer, seksualitet, søvn, tyngdekraft, vægt, fedttyper, bevægelse og meget, meget mere. Ydmyghed er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er styring og ideer fra vores side, men at intet levende menneske kan favne, forstå og overskue alle de ovenover benævnte faktorer på en gang, så det hudmæssigt vigtige er at gøre en lille indsats. Bare en lille. Og så kan det jo vokse til hvad som helst. At man måske med tiden bliver klogere og klogere på, hvem man er, når det gælder huden, hvad man ønsker, og hvordan forskellige tiltag kan bringe en derhen.

Derudover handler ærlighed fra vores side om:

  • At have respekt for, at kunder har forskellige behov
  • At kende sine egne begrænsninger
  • At være oplysende i forhold til nogle af de ovenover benævnte faktorer, hvis dette ønskes fra din side
  • At ”uddele fiskestænger”, hvor det ikke mindst er din egen indsats, som kan gøre en forskel. At noget så simpelt som netkøb af en gua sha sten eller en roller til 150 kroner og en minimal daglig praksis fra din side kan gøre en ret stor forskel. Vi fortæller gerne om, hvordan du optimalt bruger disse redskaber

 

Syge skills

En måde at eksemplificere “begrænsning” på er at skele til de skills, man ser Nurse Jamie og Dr. Sheila Nazarian udfolde i Netflix-dokumentaren ”Skin decision: Before and after”. Skills, vi aldrig kommer i nærheden af. Det er helt

Dr. Nazarian og Nurse Jamie

vildt, hvad de to kvinder formår, og hvor bredt de favner, og hvordan de via kombinationen af et hav af ikkekirurgiske procedurer, samt kirurgi kan tilbyde hjælp over et bredt, bredt spektrum af problematikker… fra skudofre, der stadig har huller i kroppen og får hjælp til både psykisk og fysisk at få selvtilliden tilbage og som lappes (ufatteligt) pænt sammen, til IVF- mødre, der lidt uheldigt via inseminationen, har fået firlinger og en helt kollapset figur og bliver rettet tilbage til en ”normal” krop, til A-liste kendisser, som skal beholde det sprudlende look og den livfulde hud hele livet.

Ret fascinerende er det, hvor stærkt det går inden for den verden, og hvor meget man i dag er i stand til, faktisk også uden at bruge skalpel, og slet ikke nødvendigvis med brug af botox.

Nuvel.

Her i butikken er vi lidt mere nede på jorden. Men vil dog påstå, at vi også kan lidt inden for vores segment. At vores styrke ligger i at betragte huden fra et eklektisk synspunkt. Et synspunkt, som peger sig ind i en ret dyb fascination af huden, og hvordan den i mange tilfælde afspejler os. Afspejler hvem vi er på kryds og tværs. Om

hvordan vi lever, om hvordan vi behandler vores inderside (og yderside), og så selvfølgelig vores livsførelse, som, når det gælder rynker, har ret stor betydning for, hvorvidt vi rynkes naturligt eller rammes af de såkaldte accelererende rynker. Den sidste bisætning indeholdes i mange af de enorme industrier, som beskæftiger sig med skønhed og hudpleje. 

Et af de mest almindelige spørgsmål, vi modtager, er, hvor længe en behandling holder. Hvor længe kan du regne med, at de resultater, du kan se på denne sides før- og efterbilleder, består.

Skal folk blande sig uden om din rygning?

Og det ærlige svar er, at det er umuligt at sige noget helt præcist om. Vi mennesker er givet ved så mange markører, når det gælder huden, og er så forskellige, at behandlinger har forskellige virkninger og holder forskelligt.

Dog!

Dog er der påvirkninger og prægninger af huden, som de fleste dermatologer og hudeksperter er enige i, fremskynder ældning, rynket hud og generel mathed, uanset hvilken hudtype, baggrund og dna-strukturer, du kommer med. Det er disse håndtag, du selv aktivt kan gribe fat i og gøre noget ved, og som altså i en hud-kontekst er relevante og interessante. Håndtag, du kan læse meget mere om under afsnittet alt det, du selv kan gøre, og som vi gerne præsenterer for dig, hvis du ønsker det i forbindelse med en behandling.

Et eksempel på ærlighed kunne være som følger: Hvis du er typen, som ikke egentlig gider at gøre noget aktivt imellem behandlinger, og som vil have ret til at pulse dine 20 Prince om dagen, at slange den på Bellavue i timevis fuldkommen som det passer dig – uden brug af solcreme, at du indtager nøjagtig samme høje mængde chips og colaer og Yankie Barer som altid, og derudover påberåber dig retten til at fortsætte den ekstremt stressede livsstil du fører, hvor du banker 70+ arbejdstimer af om ugen og har en maks pakket kalender, er du nøjagtig lige så velkommen som alle andre, men resultaterne – ærlig talt – bliver også derefter.

Så en anden vinkel på ærlighed er, at varige forandringer kræver en indsats fra din side. Hvis du fx har dybe bekymringsrynker imellem øjnene, er det let under en behandling at løfte, så de tager sig anderledes og mindre

Bekymrer du dig unødigt?

dominerende ud. Bekymringsrynker kan dog skyldes mange forskellige ting, herunder ja, bekymringer, stress, og i det hele taget en høj grad af anspændthed i dit ansigts muskeltræk. Så at indføre mere permanente ændringer kalder på noget ud over ansigtsbehandlingerne. Og i tilfældet med lige præcis denne rynketype, er ansigtsyoga et af de oplagte redskaber at benytte. Læs mere om den slags yoga her.

At arbejde med hud, rynker, udstråling og et ønske om positive forandringer er med andre ord et ret individuelt anliggende, som peger sig ind i nærmest alt, hvad vi er. Tanker, følelser, krop, relationer, livsstil, ernæring, seksualitet. Og som gør det ret spændende at beskæftige sig med.

En behandling er


I tirsdags fik jeg den skønneske behandling af Jimmy - behandlingen kaldes japansk lifting. Det er en 100% naturlig behandling, der fjerner og minimerer rynker og fine linjer i huden. Resultatet synes jeg er slående, og min hud har fået en helt anden glød. Det er helt klart noget jeg kommer til at prioritere at gøre for mig selv fremover, som ren selvforkælelse. Er vild med at man kan få så lækker og afslappende en behandling, der på samme tid fjerner rynker, uden at man behøver at skulle sprøjte botox og filler ind i huden. Min hud stråler og jeg er så glad!
- Smila Buch

Lorem ipsum dolor sit amet, te has solet postea. Voluptua quaestio dissentias has ex, no interpretaris, viderer pertinax repudiandae ne ius, qui ne porro insolens instructior. Graece euripidis instructior an vix, eum et equidem expetenda concludaturque, ut est Ex est dicit graeco consequat, mel rebum placerat et. Facer recusabo reprehendunt vel at. Delenit repudiare in mei, mazim assentior voluptaria et pri. Ad tempor tritani qui, et elitr consequat

Lorem ipsum dolor sit amet, te has solet postea. Voluptua quaestio dissentias has ex, no interpretaris, viderer pertinax repudiandae ne ius, qui ne porro insolens instructior. Graece euripidis instructior an vix, eum et equidem expetenda concludaturque, ut est Ex est dicit graeco consequat, mel rebum placerat et. Facer recusabo reprehendunt vel at. Delenit repudiare in mei, mazim assentior voluptaria et pri. Ad tempor tritani qui, et elitr consequat Lorem ipsum dolor sit amet, te has solet postea.

Hvorfor får du rynker

Når vi skal finde forklaringen på rynker og generelt aldringen af huden, er det for overblikkets skyld lettest at dele det op i indre og ydre faktorer.

De indre er: gener, cellestofskifte, hormoner, metabolisme

De ydre: uv-stråler, forurening, ioniserede stråling, kemikalier, giftstoffer

Og lidt af hvert: stress, bekymringer, et skævt muskeltræk, manglende søvn,

manglende pleje, utilstrækkeligt indtag af vand, sovelinjer, tyngdekraft

De indre

De indre handler rigtig meget om, at vi som art har en udløbsdato, og som er givet ved helt grundlæggende processer i vores stofskifte. Med alderen producerer vi færre af en lang række stoffer, som i tilfældet med huden, bliver det synlige resultat (men som altså også finder sted i alle vores andre systemer).

Et par af disse degenerative bevægelser, som især har relevans til rynker og ældet hud, er omsætningshastighed, fedt og færre kollagen- og elastinfibre. De sidste ord er du måske stødt på, når du i Helsemin er blevet guidet til en creme eller et kosttilskud. Og for at forstå, hvorfor en færre mængde af disse fibre betyder flere rynker, er vi nødt til at forstå, hvordan huden er bygget op.

Huden inddeles overordnet i epidermis, dermis og subcutis

Faktisk er den ret fantastisk. Vores hud. Den kan inddeles i tre overordnede lag: epidermis, dermis og subcutis.

Epidermis er det øverste lag og indeholder horncellelaget og basalcellelaget, hvor ”hornene” er døde celler, som har mistet deres kerne. Og det, de bindes sammen af, er horn-cellernes indhold inden de døde og blev… ja, hornceller. Til sammen er disse to ting vores yderste beskyttelse og bliver af dr. Yael Adler i bogen ”Under Huden” kaldt ”Mursten og Mørtel-stedet”. I forhold til de enorme industrier, som

beskæftiger sig med hudpleje, ligger meget af deres forskningsmæssige interesse lige præcis her, fordi det kommer med så mange konsekvenser, hvis dette sted eller mørtelen bliver mør. For derved kan udefrakommende stoffer trænge ind i hudens dybere lag og skabe furore. Bakterier, vira, kemikalier og allergiudløsende stoffer. Og vice versa: Det giver også vævets væsker fri adgang til at fordampe og flyde ud – med det samlede resultat, at huden udtørrer, og bliver knasende og rynket. Så at ramme plet dette sted – hudplejemæssigt og i forhold til ens hudtype – er yderst relevant.

Huden sammenlignet med mursten og mørtel

Men når det gælder benævnte elastin- og kollagenfibre er det især næste lag, som er interessant. Dermis eller læderhuden består af en masse ting: blod- og lymfevæv, hårfollikler, talgkirtler, nerver, svedkirtler, de såkaldte glykosaminoglykaner (som er medansvarlige for vandforsyningen) og så ikke mindst kollagen- og elastinfibre.

Det er disse fibre og deres mængde, som gør, at huden får de karakteristika, mange tragter efter: fylde, spændstighed, glathed, bøjelighed og friskhed. Desværre betyder den cellemæsssige degeneration, at vi fra en vis alder producerer færre kollagen- og elastinfibre, og med færre ”byggeklodser” vendes føromtalte eftertragtede ord for huden på hovedet. Så når antallet af elastiner, som består af foldede proteiner, falder, kan huden ikke i samme grad bøje eller spænde sig op. Lidt som en helt frisk elastik kontra en gammel brugt en. Den gamle er udvidet og træt, mens den unge elastik hurtigt bevæger sig tilbage til udgangspunktet. Så jo færre kollagen- og elastinfibre, desto mindre evne til alt det, vi forbinder med stærk, voluminøs og elastisk hud.

Det dybeste lag i huden, subcutis, består af løst bindevæv og en langt mindre mængde kollagene og elastiske fibre end i dermis. En af de vigtige byggeklodser i dette lag er fedt. Med alderen mister man noget af sit fedt, som i dette lag gør det ud for en af de vigtigste byggeklodser, og derved synker huden. Opadrettet i hudlagene forårsager det en dominoeffekt, så det udefra ser ud, som om huden falder sammen – eller rynkes.

Huden omsætningshastighed er et udtryk for, hvor mange dage der går fra en celles nydannelse til dens fulde udklækning. I de yngre år er denne omsætningshastighed omkring 30 dage, men øges i takt med vores alder. Det har naturligvis stor betydning, da yngre celler skaber et yngre look. Dette er endnu en ”uundgåelig degenerativ dynamik” ved huden og ved, hvem vi dybest set er.

De ydre

Når det gælder forskellen på naturlige og accelererende rynker, hvor altså noget er uundgåeligt og noget kan tilskrives livsstil, er især de ydre faktorer relevante, fordi du her selv kan gøre en stor forskel.

Du har sikkert hørt det mange gange før, men den i særklasse vigtigste ydre faktor at have med i sine overvejelser er sin omgang med solen (og solarier). Alle eller i hvert fald langt de fleste dermatologer og hudeksperter er enige i det og i, at op mod 80 pct. af vores ekstra skadede hud (eller accelererende rynker) skal tilskrives solens uv-stråler.

Hav respekt for solen

Kort fortalt sker der det, at især de såkaldte uv-b-stråler trænger sig langt ned i vores dermis og subcutis og forårsager fotoskade, som betyder, at de føromtalte byggesten af kollagen og elastin skades og hæmmes. Og da de er de vigtigste byggesten for en sund og levende hud, giver det sig selv, at det kommer med mange konsekvenser.

Derfor: sørg altid for at bruge solcreme, når du er ude i solen og især i tidsrummet fra kl. 12-15, hvor mængden af uv-stråler er størst.

På en sikker andenplads kommer rygning. Hvis du har en grad af forfængelighed og ved, hvad smøger gør ved din hud, er det måske en meget god ide at overveje et rygestop. For det er ret slemt, hvad det gør ved huden.

Det vigtigste middel i en cigaret (der er over 4000 stoffer i hver eneste smøg) er nikotin. Det er det, som gør os afhængige, og som den pengestærke tobaksindustri bruger mange kroner på at forske i, hvordan vi holdes til ilden – så at sige. Vidste du i, at der tilsættes kakao i tobakken, så nikotinen derved får en større effekt? Og at nikotin i øvrigt figurerer på linje med de helt hårde stoffer, hvad angår afhængighedsgrad?

En af nikotinens mange effekter er at få de små, fine blodkar i huden til at trække sig sammen. Det betyder, at huden afskæres en del af de vigtige næringsstoffer fra blodet, som er nødvendig for en sund hud. Og når vi mangler næringsstoffer, bliver vi grå og triste.

Derudover forårsager rygning en ufattelig høj mængde frie radikaler, som skaber det såkaldte oxidative stress, hvor vi fodres med for mange frie radikaler i forhold til antioxidanter, og som er årsag til kaskader af negative kropslige konsekvenser, herunder accelereret aldring af huden. 

En tredje ting, der kommer af rygning, er en systematisk nedbrydning af hudens bindevæv (som er en af de vigtige, bærende søjler for volumen og spændstighed) på grund af omtalte

Kvindelige rygere får rynkemund

 frie radikaler og cigaretternes mange kemikalier og skadelige stoffer.

Og i den lidt mere kuriøse afdeling forholder det sig fra naturens side sådan, at kvinder har færre talgkirtler ved læberne end mænd. Det er derfor, man hyppigere oplever kvinder med rynker omkring munden end deres kønsmæssige modsætning. I forhold til rygning gælder det, at kombinationen af mundens konstant truttende position ved læbernes omslutning til smøgerne, samt varmen (og de øvrige omtalte negative effekter), at det som konsekvens skaber en kraftfuld accelererende effekt på disse trutmunds-rynker, hvilket tydeligt kan ses på kvinder, som har mange pakkeår på bagen.

Af øvrige faktorer kan nævnes:

  • for meget alkohol (dehydrerer)
  • stress (skaber for store mængder langtidskortisol, som æder unødigt af vores næringsstoffer, vitaminer og mineraler)
  • bekymringer (læner sig selvfølgelig ind i ovenstående, og ansigtets muskler er i modsætning til kroppens ikke hæftet op på knogler, men huden, hvilket betyder, at muskeltrækket i ansigtet har desto større betydning for lægning af hudfolder. Så når vi fx trækker øjenbrynene for meget sammen i alenlange bekymringer (og perioder), kan de fire muskler, der ligger under området mellem øjnene, blive så anstrengte, at de står i et konstant spænd, og som derved bliver aktivt bidragende til bekymringsrynker. Det er i øvrigt et af de steder i ansigtet, der ofte bruges botox – for at afslappe de anspændte muskler. Læs meget mere om dette punkt under ansigtsyoga).
  • Skæv kost (giver det modsatte af god næring til huden)
  • Manglende pleje
  • Manglende søvn
  • Manglende indtag af vand
  • Sovelinjer, hvis vi sover på samme side
  • Tyngdekraft

Alt det du selv kan gøre

Det er fascinerende, men måske også lidt overvældende, hvor meget vi selv kan gøre. Så fortvivl ej, hvis du bliver lidt forpustet, når du scroller følgende igennem. Fokuser på et par stykker, måske de øverste, og tag så et lille skridt ad gangen. Nogle af ordene og begreberne har du måske ikke stødt på før, så smag på det og kast dig over det, som giver mening for dig og lad resten ligge.

Og når det så er sagt, er det intet mindre end fantastisk at beskæftige sig med kroppens største organ – huden, fordi den jo på mange måder repræsenterer os. Repræsenterer, hvad vi er på yder- og inderside og bliver dermed også et spejl for vores trivsel. Eller mangel på samme.

Excellent service! The floors came out beautiful! The team was very professional and efficient! I highly recommend Grant Flooring.

-- Elizabeth Arims

Behandlere:

Kilder:

Mandag-fredag: 9.00-17.00

Lørdag: Lukket

Søndag: Lukket

Priser:

København og omegn

Adresse: